Annonce
Udland

Tyrkiet har tilbageholdt 6000 personer efter kupforsøg

Efter kupforsøget i Tyrkiet er flere end 6000 blevet tilbageholdt. Og det antal vil stige, forsikrer minister.

Flere end 6000 personer er blevet tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder efter kupforsøget natten til lørdag.

Det fortæller landets justitsminister, Bekir Bozdag, søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han varsler samtidig flere anholdelser.

- Oprydningen fortsætter. Vi har omkring 6000 tilbageholdte, og det antal vil stige, siger han til det statslige nyhedsbureau Anadolu.

Han tilføjer, at der også kører en række retssager i forbindelse med kupforsøget.

Imens siger præsident Recep Tayyip Erdogan, at han "vil fjerne den virus, der er ansvarlig for kupforsøget, fra alle statslige institutioner". Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag sagde premierminister Binali Yildirim, at 2839 militærfolk er anholdt.

Blandt de anholdte er mange generaler og højtstående officerer.

Søndag oplyser myndighederne, at brigadegeneralen i det tyrkiske luftvåben, Bekir Ercan Van, blev anholdt lørdag sammen med en række officerer på luftbasen Incirlik i det sydlige Tyrkiet.

Basen benyttes af den USA-ledede koalition, som bomber Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Flere lande har soldater på basen, heriblandt Danmark og USA.

De tyrkiske myndigheder har desuden beordret 2745 dommere og anklagere anholdt.

265 mennesker blev dræbt og 1440 såret, da fraktioner af det tyrkiske militær uden held forsøgte at tage magten fra præsident Erdogan og den tyrkiske regering.

Blandt de dræbte er ifølge de tyrkiske myndigheder 161 soldater og civile samt flere end 100 kupmagere.

Præsident Erdogan har beskyldt sin tidligere ven og senere ærkefjende imamen Fethullah Gülen for at stå bag kuppet. Gülen, der bor i den amerikanske delstat Pennsylvania, benægter enhver form for rolle i kupforsøget.

Verdens ledere, herunder den amerikanske præsident, Barack Obama, har på det kraftigste fordømt kupforsøget. Samtidig har de også opfordret Tyrkiet til at respektere retsstaten i efterspillet.

Den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, har desuden advaret Erdogan mod at bruge det mislykkede kupforsøg som carte blanche til at nedkæmpe sine modstandere.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM