En måned med folkelige protester i Georgien mod et lovforslag, der kan stemple civile organisationer som "fremmede agenter", har ikke haft den ønskede virkning på landets regering.
I hvert fald sendes lovforslaget til endelig afstemning i Georgiens parlament tirsdag. Og her vil det blive vedtaget. Det fastslår landets premierminister, Irakli Kobakhidze, mandag aften.
- I morgen vil Georgiens parlament handle på baggrund af et ønske hos et flertal i befolkningen og stemme loven igennem ved tredjebehandlingen, siger Irakli Kobakhidze.
Så sent som mandag har tusindvis af unge demonstranter vist deres utilfredshed med lovforslaget uden for parlamentet i Georgiens hovedstad, Tbilisi.
Hvis loven bliver vedtaget, skal organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, registreres som nogle, der "forfølger en udenlandsk magts interesser", eller som "fremmede agenter".
En lignende lov blev vedtaget i Rusland i 2012. Og den har ifølge kritikere været med til at lukke regimekritiske medier og organisationer.
Af samme grund bliver den kommende lov i Georgien også kaldt for "den russiske lov".
Premierminister Irakli Kobakhidze siger, at Georgien risikerer en glidebane, hvor regeringen tvinges til at bøje nakken på andre områder, hvis den lytter til demonstranterne og opgiver loven.
Han nævner "homolove" og "ukontrolleret indvandring" som mulige konsekvenser, hvis demonstranterne får deres vilje.
Én af de konsekvenser, som det til gengæld vil have, hvis loven bliver stemt igennem, er ifølge kritikerne, at Georgien spolerer sin egen mulighed for at blive medlem af EU engang i fremtiden.
Georgien vil i stedet rykke tættere på det autoritære styre i Rusland, mener demonstranterne.
Georgien ligger ud til Sortehavet. Landet grænser op til Rusland mod nord og deler derudover grænser med Tyrkiet, Armenien og Aserbajdsjan.
/ritzau/AFP
-
Studerende demonstrerer mandag aften i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Foto: Giorgi Arjevanidze/Ritzau Scanpix
