Retssag mod norske jægere om ulvejagt har historisk betydning, mener Verdensnaturfonden.
Fem personer, som tirsdag er dømt for ulovlig og organiseret ulvejagt i Norge, anker på stedet deres domme, oplyser retskilder i Sør-Østerdal tingrett til NTB.
En 48-årig er blevet idømt et år og otte måneders fængsel i sagen. Han er - som de øvrige i sagen - dømt efter en såkaldt mafiaparagraf, som fører til skærpede straffe til dem, som begår lovbrud i en organiseret gruppe.
- Vi er stærkt uenige i anvendelsen af mafiaparagraffen i denne sag. Alle fem dømte, der fik domme på mellem fem og 20 måneders fængsel, var klar til at anke på stedet, da de fik deres domme, siger en forsvarsadvokat, Helge Hartz.
Den opsigtvækkende sag understreger myndighedernes vilje til at beskytte en mindre ulvebestand på omkring 35 i de østlige fyrreskove i landet.
Jagt førte i 1960'erne næsten til en udryddelse ulven i Norge.
Mange lokale grupper har siden 1990'erne kæmpet for at få en større ulvebestand, men mange lokale er imod at have ulve på deres dørtærskler og siger, at dyrene kommer for tæt på byer og skoler, og at de dræber får.
Nina Jensen, som leder Verdensnaturfonden WWF i Norge, mener, at retssagen har historisk betydning, da den vil opmuntre folk til at leve i pagt med naturen.
Hun siger, at sagen kan bane vej for, at ulve kan strejfe om fra Arktis til Middelhavet.
I retssagen har politiet fremlagt båndoptagelser af de dømtes samtaler om den forbudte jagt.
En undersøgelse, der blev offentliggjort sidste år i tidsskriftet Science viste, at der i Europa lever omkring 12.000 ulve i 28 forskellige lande. Ulvebestandene er stabile eller voksende.