Undtagelsestilstanden i Egypten er forlænget med to måneder, oplyser præsidentkontoret.
Forlængelsen gælder alle landets provinser, hedder det.
Der henvises til den skrøbelige sikkerhedssituation.
Egypten har været præget af tumulter, siden hæren afsatte den folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, den 3. juli.
Mursi kommer fra Det Muslimske Broderskab, og hæren har slået hårdt ned på broderskabet og dets ledere, som er blevet fængslet på stribe.
I sidste uge overlevede den egyptiske indenrigsminister et attentatforsøg i Kairo.
/ritzau/Reuters