Annonce
Udland

USA frygter at Nicaragua kan blive det næste Syrien

Ifølge USA's FN-ambassadør har Nicaraguas præsident, Daniel Ortega (til højre), lighedstræk med Venezuelas kontroversielle præsident. Her ses Ortega med sin hustru og vicepræsident under en regeringsvenlig demonstration 5. september. Foto: Inti Ocon/Ritzau Scanpix

Nicaragua bevæger sig i samme retning som Syrien og Venezuela, mener USA's FN-ambassadør, Nikki Haley.

USA advarer FN's Sikkerhedsråd om, at Nicaragua kan blive det næste Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, sammenligner udviklingen i Nicaragua med det, der har ført til krigen i Syrien og til krisen i Venezuela.

- Hver dag bevæger Nicaragua sig længere ned ad en genkendelig vej. Det er den vej, Syrien er gået. Det er den vej, Nicaragua er gået, siger Nikki Haley under et møde i Sikkerhedsrådet.

Hun siger desuden, at Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, og Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, "er gjort af det samme korrupte stof. Begge er diktatorer, der frygtes af deres eget folk".

Nikki Haley opfordrer derfor FN til at tage hånd om den nicaraguanske regerings voldelige undertrykkelse af studerende og politiske modstandere.

Mindst 300 har mistet livet i sammenstød i Nicaragua siden midten af april, og tusindvis er flygtet fra landet.

Rusland, Kina og Bolivia modsætter sig den amerikanske tolkning af situationen i Nicaragua.

De tre lande afviser, at udviklingen i Nicaragua udgør en international trussel, og mener derfor, at FN bør holde sig ude af sagen.

Ruslands FN-ambassadør, Vassilij Nebensja, anklager under mødet i Sikkerhedsrådet USA for at føre en undergravende politik over for Nicaragua.

Rusland "modsætter sig kategorisk" det, som Nebenzia kalder "et grumt eksempel på internationale interventioner".

Han frygter, at diskussionen i FN's Sikkerhedsråd vil føre til yderligere polarisering i Nicaragua.

Præsident Ortega kommenterer i en tale under en regeringsvenlig demonstration i Nicaragua på de amerikanske beskyldninger.

- Hvis de vil hjælpe det nicaraguanske folk, hvis de vil fremme fred, så bør de ikke blande sig i Nicaragua, men respektere Nicaragua, siger Ortega.

I sidste uge opfordrede en rapport fra FN Nicaraguas regering til straks at stoppe forfølgelsen af demonstranter i landet.

Som reaktion udviste Nicaragua repræsentanter for FN's kommissær for menneskerettigheder fra landet.

  • NICARAGUA-UNREST-RALLY-ORTEGA
    Ifølge USA's FN-ambassadør har Nicaraguas præsident, Daniel Ortega (til højre), lighedstræk med Venezuelas kontroversielle præsident. Her ses Ortega med sin hustru og vicepræsident under en regeringsvenlig demonstration 5. september. Foto: Inti Ocon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM