Annonce
Udland

USA's fly er igen på vingerne fra Tyrkiet efter kupforsøg

På luftbasen Incirlik i Tyrkiet er omkring 100 danske soldater udstationeret i kampen mod Islamisk Stat.

Den USA-ledede koalition har søndag eftermiddag genoptaget sine operationer mod Islamisk Stat (IS) fra luftbasen Incirlik i det sydlige Tyrkiet nær byen Adana.

Det oplyser Pentagon ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Efter tæt koordination med vores tyrkiske allierede har de genåbnet deres luftrum for militære fly. Som følge heraf er alle IS-relaterede luftoperationer fra alle flyvestationer i Tyrkiet genoptaget, oplyser Pentagon.

De tyrkiske myndigheder meddelte lørdag, at Incirlik var midlertidigt lukket for trafik ind og ud på landjorden efter kupforsøget, der fandt sted natten til lørdag.

Efterfølgende meddelte først USA's og siden det danske forsvar, at de havde indstillet deres flyvninger fra basen.

Incirlik-basen benyttes af koalitionen, som bomber Islamisk Stat i Syrien og Irak. Mens Danmark har omkring 100 soldater udstationeret på den store militærbase, har amerikanerne i omegnen af 5000 mand.

Det er ud på eftermiddagen søndag stadig uklart, om også de danske F-16-fly igen er begyndt at flyve bombetogter fra Incirlik.

Tidligere søndag oplyste de tyrkiske myndigheder, at brigadegeneralen i det tyrkiske luftvåben, Bekir Ercan Van, var blevet anholdt sammen med en række officerer på Incirlik-luftbasen lørdag.

Dele af det tyrkiske militær forsøgte at tage magten i landet. Kupforsøget mislykkedes dog, og militære sikkerhedsstyrker i tusindtal er efterfølgende blevet anholdt rundt om i landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne