Annonce
Udland

Våbenstilstand i Syrien bryder sammen - der kæmpes i enklave

En cyklist stopper op i Arbin i oprørsenklaven Østghouta. De seneste halvanden uges bombardementer fra syriske regeringsfly har været voldsomme, og flere hundrede mennesker meldes dræbt. Foto: Scanpix/Abdulmonam Eassa

FN bekræfter, at der kæmpes i omstridt enklave. Russerne siger, at det er oprørere, der bryder våbenstilstand.

En fem timer lang våbenstilstand i en enklave tæt på Syriens hovedstad ser ud til at være brudt sammen.

Det sædvanligvis velinformerede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyser, at to luftangreb har ramt Østghouta. Det benægtes af en syrisk militærkilde.

Men FN bekræfter, at der er kampe i enklaven.

- Det gør det umuligt for os at gøre meget i Østghouta, siger en talsmand.

Der er behov for den 30 dages våbenhvile, som FN's Sikkerhedsråd vedtog i weekenden, påpeger talsmanden.

Den fem timer lang våbenstilstand, som Rusland har trumfet igennem, blev indledt klokken 7.00 tirsdag morgen i enklaven, der kontrolleres af oprørere.

I første omgang blev der meldt om ro i området. Men i timerne efter fløj det med beskyldninger om brud på våbenstilstanden.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har helikoptere kastet to bomber mod byen Shifouniyeh. Et fly har angrebet byen Aftaris.

Våbenstilstanden i Østghouta, der skulle gentages dagligt, ville ifølge Rusland give folk en chance for at slippe væk.

Rusland hævder, at oprørere tirsdag formiddag har beskudt den korridor, hvor folk i enklaven skulle kunne flygte gennem. Det benægter oprørerne.

Østghouta har i flere uger har været under intense angreb fra syriske regeringsstyrker, der støttes af Rusland.

Det er den russiske præsident, Vladimir Putin, som har beordret våbenstilstanden. Den skal være gældende dagligt fra klokken 7.00 om morgenen til 14.00 lokal tid.

Flere hundrede mennesker er blevet dræbt under de seneste halvanden uges intense syriske luftbombardementer i Østghouta.

Mandag beskyldte den britiske FN-ambassadør, Jonathan Allen, Rusland for at drive et "kynisk spil".

Han mindede om, at FN's Sikkerhedsråd i weekenden vedtog en resolution om en 30 dage lang våbenhvile i Syrien. En våbenstilstand var ikke det, der blev stemt om i FN.

  • TOPSHOT-SYRIA-CONFLICT
    En cyklist stopper op i Arbin i oprørsenklaven Østghouta. De seneste halvanden uges bombardementer fra syriske regeringsfly har været voldsomme, og flere hundrede mennesker meldes dræbt. Foto: Scanpix/Abdulmonam Eassa
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM