Annonce
Udland

Venezuelas ledere samles ved sygeseng hos Chavez

Flere af Venezuelas højtstående politiske ledere er samlet i Cubas hovedstad, Havana, hvor den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, er indlagt efter en kræftoperation.

Ifølge avisen Ultimas Noticias, der sædvanligvis er velunderrettet om regeringsspørgsmål, er parlamentsformand Diosdado Cabello den seneste ankomne.

I forvejen er blandt andre vicepræsident Nicolas Maduro, justitsminister Cilia Flores og forskningsminister Jorge Arreaza, som også er præsidentens svigersøn, samlet i Havana.

Chávez er ikke blevet set offentligt eller har givet lyd fra sig siden 11. december, hvor han fløj til Cuba for at få foretaget sin fjerde kræftoperation.

Regeringen i Venezuela har erkendt, at der er opstået komplikationer i kølvandet på kræftoperationen, men det er småt med konkrete oplysninger om præsidentens tilstand.

Samtidig med, at der ikke kommer præcise meldinger fra officielt hold om, hvordan det går med præsidenten, er rygterne begyndt at svirre blandt venezuelanerne.

Opposition kræver, at regeringen fortæller, hvad Chávez fejler, og peger på, at situationen skaber usikkerhed om landets fremtid.

- Det er afgørende, at regeringen handler på en måde, der indgyder tillid, siger Ramon Aveledo, der er leder af oppositionsgruppen MUD.

- Den officielle version (om Chávez' helbred) skjuler flere oplysninger, end den giver, tilføjer oppositionslederen ifølge BBC.

Hugo Chávez blev genvalgt til endnu en seksårig periode på præsidentposten i oktober.

Efter planen skal han tages i ed på næste torsdag den 10. januar, men det er endnu uklart, om han er i stand til at varetage embedet.

Myndighederne i Venezuela har ikke oplyst, hvilken form for kræft Chávez lider af.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM