Annonce
Udland

Vestligt støttet koalition har dræbt børn i Yemen

Læger Uden Grænser bekræfter, at et hospital i Hajja-provinsen blev ramt af et luftangreb, der har dræbt 11.

En koalition under ledelse af Saudi-Arabien, der bekæmper oprørere i Yemen, har under et luftangreb mandag ramt et hospital og dræbt mindst 11 mennesker, siger nødhjælpsgruppen Læger Uden Grænser.

Det oplyser organisationen til BBC. Yderligere 19 mennesker meldes såret i angrebet.

- Læger Uden Grænser bekræfter, at Abs-hospitalet i Hajja-provinsen blev ramt ved et luftangreb i dag, hed det ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere mandag i en meddelelse fra gruppen, som har hovedkvarter i Paris.

Nødhjælpsgruppen har haft et hold på det offentlige hospital i kystbyen siden juli 2015. Ifølge lægerne er flere end 4600 patienter blevet behandlet på hospitalet, mens gruppen har ydet støtte.

På Twitter skriver Læger Uden Grænser i Yemen, at en af organisationens ansatte er blandt de omkomne.

Eksplosionen dræbte ni personer på stedet, mens to patienter døde, da de var ved at blive fragtet til et andet hospital.

Luftangrebet fandt sted, mindre end to døgn efter at Læger Uden Grænser havde beskyldt koalitionen for at have dræbt ti børn ved luftangreb på en koranskole i Saada.

Koalitionen afviser, at det var en skole, men siger, at det var en oprørslejr, hvor mindreårige soldater blev trænet. Unicef imødegår dog denne påstand og siger, at de dræbte børn var mellem 6 og 14 år.

- Oprørerne rekrutterer ikke så små børn til deres milits. Vi har talt med forældre og har besøgt stedet. Det var en koranskole, siger Julian Harneis fra Unicef i Yemen.

Saudi-Arabien leder en koalition, der i 2015 greb ind i konflikten i Yemen med en luftkampagne. Koalitionen støtter præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi i kampen mod shiamuslimske houthi-oprørere.

I koalitionen er foruden Saudi-Arabien også De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Qatar, Egypten, Jordan, Marokko, Senegal og Sudan.

Koalitionen har ikke kommenteret hospitalsangrebet mandag.

Konflikten i Yemen har ifølge FN-tal kostet 6400 mennesker livet. Halvdelen af dem var civile.

Den shiamuslimske houthi-bevægelse vandt kontrol over meget af Yemen i 2015, efter at den indtog hovedstaden Sanaa i efteråret 2014.

Yemen har været en af USA's vigtigste allierede i kampen mod al-Qaeda.

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya