Voldsom eksplosion ryster den afghanske hovedstad, der på det seneste har været ramt af en række selvmordsattentater.
Centrum af Afghanistans hovedstad, Kabul, genlød torsdag af en voldsom eksplosion, der fik vinduer til at klirre og efterfølgende sendte en stor, sort røgsky mod himmelen, oplyser øjenvidner.
Der lød sirener kort efter eksplosionen. Der var umiddelbart ingen oplysninger og tilskadekomne eller om årsagen til eksplosionen.
Kabul er på det seneste blevet ramt af en række selvmordsattentater gennemført af medlemmer af Taliban, der ønsker at vælte den siddende, vestligt støttede regering.
/ritzau/AFP