Annonce
Udland

VW lover bod og bedring i brev til EU-Parlamentet

Volkswagen har i halen på den omstridte skandale hos den tyske bilgigant sendt brev til EU-parlamentsmedlemmer

Volkswagen har torsdag sendt et brev til medlemmer af Europaparlamentet, hvor virksomheden skriver og forklarer sig nærmere om den omstridte sag med snydesoftware i VW-biler.

Og det er helt tydeligt et forsøg på "damage control", lyder det fra parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S).

- Der er ikke nogen tvivl om, at de ved, at vi har fokus på det her. De forsøger at reparere lidt på deres elendige image.

- De har simpelthen ikke nogen troværdighed hos mig. Det kommer ikke til at have nogen positiv effekt i parlamentet, siger Schaldemose, som også har modtaget brevet.

Brevet er blevet sendt til alle de parlamentsmedlemmer, som kommer fra lande, hvor Volkswagen opererer. I brevet står der blandt andet, at Volkswagen vil tage alle nødvendige skridt for at genopbygge tilliden til bilfirmaet.

Men der skal meget mere til end et brev, understreger Schaldemose og påpeger, at "vi ikke kan stole på bilindustrien".

- Vi har brug for nogle uafhængige konsulenter af en art, som kan garantere, at tingene er i orden, siger hun.

Sagen om snydesoftware begyndte for nogle uger siden i USA, da det blev opdaget, at der var installeret en software i VW-dieselbiler, som ved test viste en langt lavere forurening, end der i virkeligheden var.

Siden har det vist sig, at måske op til 11 millioner biler rundt om i verden kan have den pågældende software. I Danmark skal det være omkring 90.000 biler.

Sagen har skabt store frustrationer i EU-Parlamentet. Det er blot to dage siden, at formændene for fire udvalg i parlamentet sammen har bedt EU-Kommissionen om at undersøge skandalen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de (Volkswagen, red.) er vældig bekymret for udviklingen, og det har de også grund til at være, siger Schaldemose, som sidder med i to af udvalgene.

Volkswagen er under efterforskning i flere lande. Torsdag har tyske myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa ransaget bilkoncernen Volkswagens kontorer i blandt andet Wolfsburg.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM