NØRRE ALSLEV: Der er travlt på Hardi i Nørre Alslev i øjeblikket. Virksomheden, der siden 1957 har produceret sprøjter til landbruget har bugnende ordrebøger, så der bliver løbet stærkt hos virksomhedens 700 medarbejdere, hvoraf de 430 arbejder i virksomhedens hovedsæde i Nørre Alslev.
- Vi har så mange ordrer, at vi kan producere det næste lange stykke tid. Vi har haft problemer med at få leveret materialer ligesom mange andre, men vi oplever, at det er blevet bedre. Og det er jo positivt, at der er nok at tage sig til, siger HR- og CSR-direktør Mette Marie Dragsdal fra Hardi.
Virksomheden fremstiller en række forskellige sprøjtemaskiner til verdensmarkedet, men har samtidig fokus på hele tiden at reducere mængden af sprøjtemidler, der bliver brugt i landbrugene.
- Idet vi fremstiller sprøjtemaskiner, så har vi også et ansvar for at innovere, så vores produkter belaster miljøet mindst muligt. Det betyder, at vi hele tiden udvikler på vores produkter, så de bruger mindst muligt sprøjtemiddel og derved belaster miljøet mindst muligt. Vi arbejder også på at kunne genanvende det vand, som vi bruger, når vi tester sprøjterne. Igen for at mindske klima- og miljøbelastningen, siger hun.
De 430 medarbejdere tæller omkring 20 forskellige nationaliteter og mange forskellige faglige baggrunde, da der både er produktion, udvikling og administration på Herthadalvej i Nørre Alslev. Det gør også HR-opgaven mere spændende, fortæller Mette Marie Dragsdal.
Rummelig arbejdsplads
- Vi er en people care partner, og det betyder også, at vi gør meget ud af at være en rummelig arbejdsplads. Vi vil gerne kunne rumme, at vi har medarbejdere, der kan have brug for at arbejde på andre måder, enten i perioder eller permanent. Vi har medarbejdere i fleksjob, på praktikaftaler og i mange andre ordninger. Vi tager også gerne folk i virksomhedspraktikker, og det fører ofte til ansættelse bagefter, kan vi se, forklarer hun.
Det er en bevidst strategi fra Hardis side, at man gerne vil være kendt som en arbejdsplads, hvor der er plads til alle.
- Det er udtryk for et menneskesyn. At sådan vil vi gerne være som arbejdsgivere. Vi har meget loyal medarbejderstab, og der kan komme perioder i ens liv, hvor man har brug for at kunne arbejde på andre måder. Det vil vi gerne understøtte, så vi kan fastholde vores medarbejdere.
Knud med brækket ben
Der er også systematiske omsorgssamtaler med sygemeldte medarbejdere, og det er Mette Marie Dragsdal, der mødes med alle medarbejderne.
- Jeg tager selv alle de samtaler, for det er en god måde at være i dialog med medarbejderne. Det er meget berigende, og det giver god indsigt. Der er nogen, der spørger, hvorfor vi mødes med Knud, som har brækket benet, men det handler jo både om at høre, hvordan det går med ham, og måske kan vi også henvise til nogen af de hjælpemuligheder, der er gennem vores sundhedssikring som for eksempel fysioterapi.
Sundhedssikring for alle medarbejdere og omsorgssamtaler er blot nogle af de tiltag, som Hardi taget i forhold til medarbejdernes velfærd. Selve sikkerhedsområdet er også i fokus, og i oktober samler Hardi for første gang alle medarbejdere til en stor sikkerhedsdag med workshops, dilemmaspil og forskellige sikkerhedsscenarier, som medarbejderne skal forholde sig til.
- Vi har over det seneste år reduceret antallet af arbejdsulykker med 70 procent. Vi arbejder med adfærden på arbejdspladsen. Vi registrerer uheld, og så har vi fokus på nær-ved-hændelser, hvor det kunne gå galt. Man skal som medarbejder kunne have en forventning om, at det er en sikker arbejdsplads at være på.
Hjelme er ikke populære
Hun ved også godt, at det ikke er alle sikkerhedstiltag, medarbejderne synes lige godt om. For eksempel kravet om altid at gå med hjelm i produktionen.
- Det er ikke populært, at man skal have hjelm på. Men vi kunne se, at der var en relativt stor del af de skader medarbejderne pådrog sig, hvor folk slog hovedet, så det er simpelthen for at passe på folk, at vi kræver det.
Mette Marie Dragsdal har været på Hardi i knapt et år, og noget af det, som hun har lagt mærke til er, at der er mange interne rokeringer. Hvor medarbejdere skifter job internt og får nye opgaver, nye titler og nye positioner.
- Vi har en meget høj intern mobilitet, hvor folk bevæger sig rundt i virksomheden fra et job til et andet til et tredje. Jeg ser det som et sundhedstegn. Det siger jo noget om, at der tillid mellem leder og medarbejder, når man tør komme og sige, at man godt kunne tænke sig at rykke videre. Og vi vil jo langt hellere have, at en god medarbejder bliver her i en anden stilling, end at de forsvinder til en ny virksomhed. Det, synes jeg, er ret stærkt, slutter hun.
