Blomster rykker ind
Jette Christensen ses her ved glasvæggen ind til kølerummet, hvor udvalget af afskårne blomster vil blive opbevaret, og en automatisk dør giver kunder adgang til. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Efter Guldborgsund Blomsters overtagelse af Spice Surprise i Nørre Alslev udvides vareudvalget fra åbningen i dag med blomster.
Når Guldborgsund Blomster, der har overtaget Spice Surprise i Nørre Alslev, i dag slår dørene op, så er varesortimentet øget med blomster, der matcher brugskunst, kaffe, te, øl og vin fortrinligt.
Hvor der før var cafe, er der nu kølerum til afskårne blomster.
- Potteplanter vil blive udstillet i den øvrige del af forretningen, siger Jette Christensen, Guldborgsund Blomster. Sideløbende driver hun sin blomsterforretning i Nykøbing, og fem fastansatte kvinder vil på skift betjene kunderne i butikken i Nørre Alslev, og hun vil selv pendle mellem de to forretninger
Åbningen i nye rammer markeres med nogle gode tilbud på krysantemum til 20 og 29 kroner, lyng i potter til 15 og 25 kroner, orkideer til 79 kroner og afskårne blomster til 40 kroner for 10 styk.
Butikken i Nørre Alslev vil holde åbent tirsdag-fredag klokken 10-17 og lørdag 9-13. Søndag og mandag holdes lukket.
- Det er helt givet, at overtagelse af Spice Surprise i Langgade vil give flere strøgkunder, end vi havde på den tidligere placering i plantecentret, siger Jette Christensen.
Seneste artikler
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Tilsynschef: Nye oplysninger førte til beslutning om at lukke Langholt
TV 2 svarer rasende borgmester: – Formen kom til at fylde for meget
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker