Grønlangkålskrigen raser i julen

LOLLAND Skal der kanel på? Er det i orden at lave den opbagt med mel? Og er det i orden at servere den med skinke? Spørgsmålene er mange, og svarene ikke lige for, så Ugeavisen satte i sidste uge tre medarbejdere på Sydlollands Lokalhistoriske arkiv stævne for at drøfte sagen.

Allerede inden ankomsten var krigen startet, for arkivets leder Anne Margrethe Kondrup havde lagt spørgsmålet ud på facebook for at spørge de historisk interesserede i deres gruppe.

- Jeg tror aldrig jeg har fået så hurtig og så voldsom en respons på et spørgsmål, så det må virkelig være noget, der sætter sindene i kog, siger arkivlederen, der har medbragt hele korrespondancen til mødet, hvor to af de faste lokalhistorikere Aksel Poulsen og Ann-Marie Larsen også deltager. De har alle boet det meste af deres liv på Lolland og kender til traditionerne.

Ann-Marie Larsen fortæller:

- Her i Rødbyhavn var det i mange år en dame "Fru Helvig" på Tværvejen, som kogte grønlangkål til hele Lolland sammen med nogle gode kraftige ben. Tror hun må have kogt adskillige hundrede kilo, men nu er det slagter Engdahl i Holeby, der har overtaget, siger hun.

Men så enkelt er det vist ikke. For ringer man til Slagter Engdahl i Holeby, så er det rigtigt, at de koger masser af grønlangkål, men det er ikke efter opskrift fra Rødby, fortæller Jesper Engdahl.

- Vi koger i store træk bare kålen, som kommer fra Tokkerupgård, siger han og uddyber, at der findes så mange opskrifter, at han ikke har tal på dem.

Den pointe kan Ann-Marie Larsen fra lokalarkivet godt følge, da vi har spist kål siden munke introducerede kål i vores mad fra 1100-tallet.

- Og spiste man grønlankål dengang var der jo nok ikke fløde i den, men det kan jo være, at der har været en sjat mælk, siger hun.

Og kigger man lidt på uenighederne om tilberedningen, så begynder meget med hakningen af kålen. Som Aksel Poulsen fortæller:

- Jeg har lige været ude og få en gang grønlangkål i Præstø med fem venner, og vi kom jo nærmest op at slås over, om den var god eller dårlig. Jeg syntes, at den var god, men andre mente, at den var hakket alt for fint og nærmest var en omgang kraftig persillesovs.

Hos slagter Engdahl hakker de hverken fint eller groft - nærmest et sted midt imellem, oplyser Jesper Engdahl, der dermed mener at ramme de flestes ønsker. Men meget andet afgør naturligvis, hvordan retten bliver.

Et stridspunkt er ofte, om der skal kanel på eller ej. De tre lokalhistorikere tør ikke gætte på, hvor den idé kommer fra, men ud fra debatterne på facebook mener mange, at det oprindeligt kommer fra Jylland eller Sønderjylland. Og da folk rejser meget rundt, kan det pludselig blive en tradition på Lolland også.

Om grønkålen skal bages op med mel eller bare tilsættes fløde er der også uenighed om. Anne Margrethe Korndrup nøjes med fløde, mens Ann Marie Larsen typisk drysser lidt mel over for at jævne lidt, mens Aksel Poulsen er vant til, at den er jævnet ret meget med mel.

- Men det skyldes måske, at mine aner er fra Fyn, siger han.

Tilbehøret synes der til gengæld at være meget stor enighed om. Grønkålen skal jo koges i vandet fra kogt medister og flæsk - samt i nyere tid også hamburgerryg. Derudover vil de fleste tilbyde hvide og brune kartofler.

- Men kartoflerne skal helst serveres ved siden af. Nogle husmødre lægger kartoflerne ned i grønlangkålen, men det synes jeg ikke er så lækkert, siger Ann Marie Larsen.

Én ting kan de tre lokalhistorikere dog blive enige om er meget Lollandsk: At der SKAL være grønlangkål i julen. Til julemiddagene - eller måske oven i købet juleaften som forret. Hvordan man så helt præcist laver den er der til gengæld ingen præcis forklaring på, fortæller Aksel Poulsen.

- Der skulle vist eksistere en bog med 24 lokale opskrifter på grønlangkål skrevet af den nu afdøde lokalarkivar Helge Clausen, men jeg har ikke kunnet få det bekræftet. Laver nogen bogen i dag, så vil det være 24 nye opskrifter. Så én ting er sikkert: Opskriften vil variere, og der vil altid være en holdning til, hvordan den skal være.