Hørehandicappet har i fire år været fanget i et endeløst bureaukrati

SJUNKEBY: Ingelise Hartmann, der er pensionist, fik i år 2014 efter en slem influenza konstateret en invaliderende høreskade, der medfører, at hun ikke kan høre ret godt – men samtidig også bliver voldsomt stresset af enhver lyd, der forvrænges på grund af hendes tinnitus. Helt sikkert en lidelse, som man har krav på hjælp til at få lindret. Den bedste løsning er at lære en form for tegnsprog, som kaldes TSK.

- Så kan jeg kommunikere med andre med tegnsprog uden at blive generet af de voldsomme lydoplevelser, forklarer Ingelise Hartmann, der i 2016 besluttede at betale et TSK-kursus selv. Kurset blev afholdt på Castberggård i Vejle.

Men desværre nåede hun kun at være der to dage, inden hun måtte give fortabt.

- Uden høreapparater kunne jeg ikke høre, hvad underviseren sagde, og hvis jeg tog dem på, så steg min tinnitus så voldsomt, at jeg alligevel ikke kunne forstå talen, siger Ingelise Hartmann, der skuffet rejste hjem fra kurset.

Ingelise Hartmann kunne dog godt se pointen med TSK, så i 2017 prøvede hun igen. Denne gang søgte hun Lolland Kommune om hjælp til et TSK-kursus, hvor også hendes mand deltog - og så var der skrivetolk med, hvilket var en stor hjælp. Dette kursus fik hun betalt.

- Rent praktisk er det jo min mand, der skal fortælle, hvad der foregår omkring mig med tegnsprog. Vi endte med at gennemføre forløbet begge to, og det har været en god hjælp for mig siden til det rent basale, siger folkepensionisten, der dog har brug for udvidet TSK til lidt sværere samtaler.

Og så begyndte det bureaukratiske mareridt. I 2018 søgte Ingelise Hartmann om et opfølgnings-forløb på TSK til en værdi af cirka 15.000 kroner for 15 gange to timer. Det afviste Lolland Kommune med den begrundelse, at hun ikke kan have glæde af TSK, når hun jo tidligere var sprunget fra kurset.

- Enten er sagsbehandleren blevet bedt om at sagsbehandle imod mine interesser, eller også er vedkommende ikke særlig dygtig. For der foreligger jo et kursusbevis på det TSK-kursus, som jeg i 2017 gennemførte sammen med min mand. Men i stedet har de fået fingre i den oplysning, at jeg i 2016 var startet på TSK for egen regning - og var nødt til at afbryde, siger hun og forklarer, at sagsbehandlingen derfor bygger på et forkert grundlag.

- Kommunen har låst sig fast på, at TSK ikke virker, og de kommer gentagne gange med det krav, at jeg skal prøve med høreapparater igen, hvilket jo netop ikke virker. Et høreapparat forstærker lyde, som lydfølsomme ikke kan holde ud. Det er blevet værre og værre, og i dag kan jeg ikke bruge høreapparater til noget, fordi lydene stresser, forklarer hun.

Ingelise Hartmann er siden blevet viklet ind i et net af papirer og møder, som hun ikke ser nogen mening med.

- Jeg har haft møde med direktør Thomas de Ricelieu og vist ham kursusbeviset, men han har afvist at gøre noget. Det samme har borger-rådgiveren i Lolland Kommune. Kommunen holder fast: Jeg har aldrig gennemført et TSK-kursus, selv om de har mit TSK-kursusbeviset liggende.

Seneste udvikling i sagen er, at Ingelise Hartmann har klaget til Ankestyrelsen, der i december har sendt sagen tilbage til kommunen til fornyet behandling.

Men det giver ikke Ingelise Hartmann meget håb.

- Så skal de jo sagsbehandle forfra. Men jeg kan se, at de sagsbehandler på det samme ukorrekte grundlag. Tror de ikke på kursusbevisets ægthed, kan de jo bare ringe til kursusstedet Castberggård. De vil åbenbart hellere bruge tusindvis af skattekroner på at sagsbehandle på et forkert grundlag, siger Ingelise Hartmann, der er rystet over den manglende viden om høre-handicap i kommunen.

- Kommunen forsøger lige nu at skubbe sagen over i det professionelle visitationscenter VISP, men de skal vurdere min sag ud fra, hvad der er forsøgt afprøvet. Derfor skal de jo undlade at se på TSK som en mulighed. Skulle de vove at gå imod dette, så står det desværre stadig kommunen frit for at finde på en anden begrundelse for en afslag.

- Det undrer mig, at man vil være sådan en behandling bekendt, for uden hjælp bliver handicap jo værre, og man får brug for endnu mere offentlig støtte. Man skulle tro, at det bare handler om at køre borgerne trætte.

Ugeavisen har fremlagt historien for direktør Thomas de Ricelieu, Lolland Kommune, der ”ikke har kunnet konstatere større afvigelser eller fejl i sagsbehandlingen”.

Han skriver desuden blandt andet:

- Når vi beder om bistand, fx fra VISP, blander vi os ikke i eksperternes faglige udredning og vurdering. Kommunen medvirker dog til udredningen og sender relevant materiale. Vi er afhængige af, at borgeren deltager aktivt i udredningen, men eksperterne er ikke bundet af kommunens hidtidige konklusioner og vurderinger. I forløbet har borgerne mulighed for at komme med supplerende oplysninger. Når eksperterne er færdige med deres uvildige vurdering, anvender kommunen denne vurdering til at træffe en beslutning, oplyser direktøren.