Annonce
Ugeavisen Lolland

Rapper fortæller cirkuseventyr

Rapperen MC Clemens (til venstre) har hovedrollen i Cirkus Arenas forestilling. Foto: Cirkus Arena

I år står rapperen Clemens bag Cirkus Arenas nye eventyr om Klovnen og Kronprinsen, der tager Nakskovs børn og voksne med på en magisk cirkusrejse. Det sker fredag 13. juli klokken 17 i det store rødgule cirkustelt på cirkuspladsen.

- I år har vi givet bolden videre til Clemens, som har skabt en helt nytænkt cirkusforestilling med eventyr og nyskrevne rap- og popsange. Clemens har fortsat den eventyrstil, vi indledte med sidste års forestilling, og vi er meget glade for de mange flotte tilkendegivelser, vi har fået. Det er stort at opleve, når alle mellem 2 og 99 år kan samles om den samme oplevelse, fortæller cirkusdirektør Benny Berdino.

Clemens, der tidligere har stået bag teatersuccesen Cykelmyggen Egon og Terkel i Knibe - the musical, har både instrueret og skrevet årets eventyrlige forestilling. Eventyret handler om pauseklovnen der fyres fra cirkus, da ingen længere har tid til pauser i deres travle hverdag. Pauseklovnen rejser derfor ud i verden, hvor han besøger sine venner for at finde et nyt talent.

Clemens medvirker desuden selv som klovnen og deler konferencierrollen med Cirkus Arenas egen kronprins Patrick Berdino, der sætter en eftersøgning i gang efter den forsvundne pauseklovn. Klovnen er nemlig i besiddelse af noget meget magisk, der kan redde Kronprinsens cirkusmaskine, som uheldigvis gik i stykker, da klovnen forlod cirkus.

Rejsen bliver lang og farefuld for dem begge, og undervejs møder de både balancerende astronauter fra det ydre rum, drillesyge hunde, en fræk jonglør, smukke spanske heste og en trapezkunstner der kan vende hele verden på hovedet.

Siden Clemens som barn havde en plakat med Cirkus Arenas klovn hængende på sit værelse, har han altid haft lyst til at lære figuren at kende. Clemens fortæller:

- Jeg har altid undret mig over, hvorfor klovnen, der pryder Cirkus Arenas plakater, ikke er med i forestillingerne. Jeg besluttede derfor, at jeg ville præsentere publikum for klovnens historie. Inspireret af de børnebøger, jeg har læst højt for min søn, har jeg blandet den gode historie og det, jeg kan fra musik- og teaterverdenen, ind i cirkusforestillingen. Så vi både får hits til store og små, en spændende fortælling og blændende numre fra årets imponerende artister.

Cirkus Arena rider på en bølge af 6-stjernede anmeldelser. Faktisk har alle de professionelle anmeldere, der har set forestillingen siden Jyllandspremieren i april, givet topkarakter til årets forestilling Klovnen og Kronprinsen - Jagten på den tabte tåre.

  • Rapperen MC Clemens (til venstre) har hovedrollen i Cirkus Arenas forestilling. Foto: Cirkus Arena
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM