Ny film forsøger at viser, hvad der sker efter slutningen af en normal romantisk kommedie.
”I Give It A Year” er en kærlighedskomedie som vi kender den, men med et lille twist. Den fortæller nemlig om hvad der sker mellem to mennesker fra det punkt, hvor romantiske komedier normalt slutter. Den handler ikke om et par, som man gerne vil have finder sammen, men om et par, som er på vej til at gå fra hinanden.
Vi følger et ægtepar i deres første år som gifte. De er meget forskelligheder, men er alligevel lykkelige for hinanden. Han er en tænker, hun er et handlingsmenneske, men gnisten imellem dem er ubestridelig. Deres bryllup er perfekt, men ingen – hverken familie, venner eller præsten – er overbevist om, at ægteskabet vil holde mere end et år. Efterhånden som de nærmer sig deres første årsdag, møder de da også nye fristende alternativer i henholdsvis en ekskæreste og en forretningsforbindelse. Et underholdende spil om ikke at være den første, der opgiver forholdet, begynder.
”I Give It A Year” følger skabelonen for romantiske komedier, og figurerne er også ret stereotype. Men filmen bliver reddet af en del komiske situationer – som for eksempel når de ved et uheld kommer til at vise nogle ret intime privatfotos til hendes ellers snerpede forældre. Der er parterapeuten, der ikke ligefrem selv er en mønsterhustru, den pinligste bryllupstale nogensinde og de levende romantiske duer der ikke får den virkning de er tiltænkt. Faktisk er filmen mere komedie end romantik, og den er slet ikke så romantisk som mange måske håber, og samtidig går ”den romantiske matematik” bare ikke op.
Nu er det en britisk film, hvis alternative slutning nok ikke var blevet godkendt i Hollywood. Det er i første omgang dejligt befriende, at man forsøger at undgå klichéen. Men desværre ender det med at blive alt for kunstigt og fjollet.
Vi giver ”I Give It A Year” karakteren 4 ud af 6 – du kan se den i Scala Bio i Nykøbing.
