Når det er positivt at gå bort

KLUMME. For mig har det at 'gå bort' altid betydet at dø. Men da jeg i 1980 flyttede fra Santa Cruz i USA til Nykøbing Falster måtte jeg sande, at det her har en helt anden betydning. Her betyder det nemlig, at man skal på visit eller ud at rejse og er dermed noget positivt. En veninde, født og opvokset på en gård på Falster, fortalte mig også et år lige efter jul, at hun havde fået et 'gå bort-ur'. Da jeg spurgte hende, hvad det betød, måtte jeg grine lidt af hendes svar. Det viste sig nemlig at være et ur til pænere brug.

Måske fordi sprog - både det danske og det udenlandske - altid har interesseret mig og været min stærke side, lyttede jeg naturligvis meget til dialekten på Falster, da jeg flyttede dertil. At udelade 'd' fra sproget og sommetider erstatte det med et 'j' var en af de andre sproglige finurligheder, jeg bemærkede. På den måde får man på Falster ikke 'noget at vide', men 'nået å vije'. Man udelader også n'et i ordene 'han' og 'man', så det bliver til 'ha' og 'ma'. Ofte skærer man også enden af ordene af, så det bliver til 'snak' i stedet for at 'snakke', ligesom 'efter' ofte udtales 'øfter'.

Ordet 'plutte' - der i øvrigt ikke en gang udtales som 'plutte', men som 'plådde' - var også nyt for mig. På Lolland og Falster er det nemlig ordet for mudder. Ordene 'uti', 'udu', 'uskæl', 'kaff', 'katti' og 'hunni' er jeg heller ikke stødt på andre steder.

Fordi min skolegang som barn og ung foregik i det Københavnske, var det uden tvivl et meget anderledes dansk, der mødte mig, da jeg flyttede tilbage til Danmark og Nykøbing efter cirka 20 år i USA. Det var det også, da jeg - inden jeg flyttede tilbage til USA - nåede at opleve Vestjylland.

Jeg er nu flyttet tilbage til USA og tænker tit på det dejlige og lidt sjove sprog, der blev talt på Lolland og Falster. Et sprog, jeg lærte at respektere og nyde, og som jeg hører af og til, når jeg holder kontakten med mine venner i Nykøbing ved lige ved at tale med dem over internettet. Min tilknytning til Danmark, og især Nykøbing, er meget stærk, og med årene jeg har lært at finde det positive ved at kunne kalde to lande ’hjem’. Jeg har lært at savne uden smerte.

 
Margit Sparks er født og opvokset på Frederiksberg, men emigrerede til USA i 1959, da hun havde færdiggjort sin uddannelse som laborant. Her bosatte hun sig i San Jose, blev gift og fik en søn, og flyttede senere til Santa Cruz (CA). Da hun i 1980 flyttede tilbage til Danmark faldt valget på Nykøbing Falster, fordi hun havde lidt familie der. Her giftede hun sig igen og boede og arbejdede i byen indtil 2002, hvor hun og hendes mand atter flyttede til Californien.