Så er det slut med fluesmækkeren

Efter 30 år er en ære slut. Den såkaldte fluesmækker går på pension - og fra årsskiftet kan der ikke længere betales på den måde.

Fra den 1. januar 2008 skal forretninger, der kun har en fluesmækker, have installeret nye, mere sikre terminaler, hvis de fortsat vil modtage kortbetalinger. Det oplyser PBS.
Det er for at gøre dankortet mere sikkert for både forretninger og forbrugere, at man fremover bør benytte en chipterminal.

Den har tjent os godt i mere end et kvart århundrede, men fluesmækkeren er simpelthen ikke tidssvarende længere. Vi har i de seneste år set et stigende problem med svindel med betalingskort i Danmark, men især internationalt. De nye chipterminaler er et vigtigt led i forebyggelsen af nye svindelsager og vil være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan have tillid til vores betalingssystem, siger Søren Winge, pressechef hos PBS.

Samtidig bortfalder den såkaldte betalingsgaranti for underskriftsterminaler. Det betyder, at forretningen ikke kan regne med at få betaling, hvis der ikke er dækning på kundens konto. Så for forretninger med en underskriftsløsning er der også gode argumenter for at gå over til chip.
Over 46.500 brugssteder har i dag chip. Det svarer til, at 61 procent af alle betalinger foregår med læsning af chippen. Forretninger, der kun har en fluesmækker, kan ikke modtage dankortbetalinger efter nytår.
/ritzau/




Efter 30 år er en ære slut. Den såkaldte fluesmækker til Dankort går på pension - og fra årsskiftet kan der ikke længere betales på den måde.

Offentliggjort Sidst opdateret