BILLEDSERIE: Sommeren over bringer Folketidende billeder af en række af Lolland-Falsters byer - set fra oven. I dag er det Horreby og Utterslev.
Der findes mange smukke og hyggelige byer på Lolland-Falster. Folketidendes fotograf Anders Knudsen har sammen med pilot Henning Romme været i luften over mange af byerne på Lolland-Falster for at se, hvordan byerne tager sig ud netop nu.
I den kommende tid bringer Folketidende billeder af byerne samt et indblik i, hvornår man første gang stødte på de enkelte byers navne og navnets oprindelige betydning - samt hvor mange der boede i byen for 25 år siden og nu.
I dag bringes der billeder fra Horreby og Utterslev. Se alle billederne fra de to byer - KLIK HER.
Ifølge Danmarks Statistik kan man kalde det en by, når der bor over 200 personer i huse, der er samlet indenfor 200 meter. I Lolland Kommune er der 19 byer - og i Guldborgsund Kommune er der 31 byer. Radsted er den mindste by med 215 indbyggere, mens Nykøbing med sine 16.458 indbyggere er den største.
Nogle af de større byer er dog delt op i mindre på grund af afstandskriteriet. Det gælder eksempelvis Branderslev uden for Nakskov. Og Sundby, Sønder Vedby Skovhuse og Nordbyen er ifølge Statistikbanken selvstændige byer - selv om mange nok vil opfatte dem som en del af Nykøbing.
Lolland-Falsters areal er omkring 1.795 kvadratkilometer, og landsdelen har cirka 110.000 indbyggere - hvilket er cirka 9.400 færre end for 25 år siden.
Fakta om Horreby:
Først kendte navn: Horæby cirka 1250. (Byen ved sumpen)
Indbyggere: 1986: 304 - 2010: 327 - 2011: 325
Fakta om Utterslev:
Først kendte navn: O(ter)slef 1186. (Ottars (mandsnavn) arvegods)
Indbyggere: 1986: 363 - 2010: 264 - 2011: 276
I dag bringes der billeder fra Horreby og Utterslev. Se alle billederne fra de to byer - KLIK HER.
Du kan læse mange flere nyheder om Lolland-Falster i avisen Folketidende.
Bestil et abonnement - KLIK HER.