Annonce
Underholdning

Tid er penge i "In Time"

Foto: Photo: Stephen Vaughan

FILMANMELDELSE: Filmens præmis er spændende, men leveres ikke optimalt.

Forestil dig en verden hvor penge er erstattet af tid.
En verden, hvor du betaler din kaffe, bil og husleje med tid, og din løn udbetales i timer, minutter og sekunder.
Din krop stopper med at ældes, når du fylder 25 år. Til gengæld har du derefter kun et år tilbage at leve i - medmindre du arbejder, så du kan tjene mere tid.
En verden, hvor din arm er påtrykt et neongrønt "digital-ur", der tikker i takt med dit hjerteslag og viser din resterende levetid.
Og hvor det sekund du løber tør for tid, er det sekund du dør.

Det er virkeligheden for Will Salas (Justin Timberlake). Han lever i ghettoen, hvor værdien af indbyggernes tid konstant forringes, og hvor man lever fra dag til dag. Men da Will redder tids-millionæren Henry Hamilton fra ghettoens "minut-mafia", ændres hans liv for altid. Henry Hamilton er nemlig i virkeligheden langt ældre end hans udseende afslører - og han er træt af at leve. Mens Will sover, overfører Hamilton sin enorme rest af tid til ham, så Hamilton selv dør.
Lykken varer imidlertid kort for Will, for selvsamme dag løber hans mor tør for tid og dør i hans arme. Herfra begynder Will en personlig vendetta mod de rige for at hævne sin mor og lade retfærdigheden ske fyldest. Samtidig bliver han jagtet af "tids-tagerne" - et slags politi der holder styr på tiden - som mistænker ham for at have dræbt Hamilton. Altså - i bogstaveligste forstand - et kapløb med tiden.

Der er mange ting at holde styr på i filmen. Tidszoner, tidsscannere, tidsrøvere - tid, tid, TID!
Med konstante referencer til tid bliver vi hele tiden mindet om, hvilket univers vi befinder os i. Og det er faktisk lidt forstyrrende. Filmen har for travlt med at fastslå hele tids-universet, i stedet for at fokusere på historien.
En anden ting der forstyrrer og forvirrer, er at ingen - hverken os eller karaktererne i filmen - kan se, om de personer vores hovedperson møder, eksempelvis er datter, mor eller bedstemor. Ingen ser jo ældre ud end 25, og det er lidt svært at abstrahere fra.

Filmen kæmper også med, hvad den egentlig vil fortælle. Er det Wills hævntogt mod de rige? Hans flugt fra "tids-tagerne"? Romancen med datteren af en af de rigeste tids-millionærer? Eller er det en Robin Hood-fortælling, hvor de riges tid skal gives til de fattige? Og hvad skete der egentlig med Wills far?

Det utroligt stemningsfyldte soundtrack trækker dog filmen gevaldigt op.

Justin Timberlake spiller hovedrollen som Will Salas, vores forfulgte helt. Det gør han egentlig okay, men han overspiller i de situationer, hvor han skal virke forfulgt og malplaceret. Amanda Seyfried (Mamma Mia!, Red Riding Hood) er slet ikke til at kende med sit rødlige pagehår, og er heller ikke helt overbevisende i rollen som Wills flamme. Ligeledes er Cillian Murphy (Batman Begins, Inception) meget anonym i sin portrættering af chefen for "tids-tagerne".

Folketidende.dk's vurdering: Godt forsøgt, men ikke helt gennemført.

  • IT-234  Justin Timberlake and Amanda Seyfried are on the run, and almost out of time.
    Foto: Photo: Stephen Vaughan
Annonce
Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya