25 grader: Nu kommer solen og sommervarmen igen
Arkivfoto: Jan Knudsen
,
Efter en våd lørdag kan vi ifølge DMI se frem til et par tørre og sommerlune dage på Lolland og Falster.
Skolernes sommerferie slutter med solskin og tørvejr - og det nye skoleår begynder på samme måde, når klokken i morgen ringer ind for eleverne i Lolland og Guldborgsund kommuners folkeskoler.
Lørdagen blev, som varslet af DMI, til tider præget af regn, men samlet set er der ifølge DMI ikke faldet store mængder nedbør på Lolland og Falster. Mest faldt der i Lolland Kommune, hvor DMI har målt 7,4 millimeter, mens det blev til 5,6 millimeter i Guldborgsund Kommune.
Og vejret for i dag søndag og i morgen mandag kommer ifølge DMI's prognoser til at byde på en blanding af solskin og overskyet vejr, men uden regn. Temperauren kan søndag nå op på 22-23 grader og mandag helt op på sommerlige 25 graders varme.
Vind bliver der heller ikke meget af, så noget tyder på, at sommeren er vendt tilbage til Sydhavsøerne for en stund.
Men intet varer som bekendt evigt, og kigger man frem til tirsdag, ser det ifølge DMI ud til, at vi igen får masser af regn.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker