Annonce
Når jeg bliver gammel

- Jeg vil gerne bo i seniorfællesskab

John Brædder (G) vil meget gerne byde investorer velkommen til at bygge flere seniorbofællesskaber i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen

Borgmester håber på flere seniorbofællesskaber i Guldborgsund.

GULDBORGSUND Guldborgsund Kommune tegner sig for de eneste to seniorbofællesskaber, der til dato er bygget på Lolland-Falster. Og hvis det står til borgmester John Brædder (G), må der gerne komme flere til.

- Vi vil absolut satse på at få flere seniorbofællesskaber til Guldborgsund Kommune. Men vi ser gerne, at det er det private initiativ, der går foran i byggeprocessen, siger han og peger på, at det nybyggede seniorbofællesskab på Hasselø er en kæmpe succes.

- Det er der ingen tvivl om. Der er venteliste. Men det handler også om beliggenheden. Det spiller også en stor rolle. Jeg finder det naturligt, at der bliver lavet mere af den slags i Guldborgsund, hvor vi har så skøn natur lige uden for døren. Lige meget hvor man går hen her, kan man få flot natur og vand. Det er da alt andet lige bedre end at bo på stenbroen, siger han.

En aktiv senior

Borgmesteren tror, at seniorbofællesskaber er vejen frem.

- Jeg tænker da også over, hvordan jeg kunne tænke mig at bo. Jeg vil gerne selv bo i et seniorbofællesskab, når den tid kommer. Mange kunne godt tænke sig at bo i et fællesskab, hvor man også stadig har mulighed for at være sig selv. Lidt af det, vi har på Hasselø.

Der er dog ikke planer om at gå på pension foreløbigt, fortæller den 58-årige borgmester.

- Jeg er ikke sådan en, der glæder mig til pensionen. Jeg vil være lige så aktiv, når jeg stopper i politik - bare på en anden måde. Og jeg har jo egen virksomhed. Så, så længe jeg er psykisk og fysisk frisk, bliver jeg ved med at arbejde.

John Brædder ser en gevinst for kommunen i at have seniorbofællesskaber.

- Den sidegevinst, der er for det offentlige og for de ældre, er, at der er en vis tryghed i at bo på den måde. Der er nogen, der kigger efter en, siger han.

Borgmesteren ser mange muligheder i at få lokket købestærke seniorer til.

- De er en kæmpe ressource. De kommer hertil med rigtig gode pensioner, som de kan bruge i lokalområdet. De støtter op om de lokale butikker og foreningslivet.

John Brædder synes, at investorerne skal glemme deres fordomme om Lolland-Falster og investere i seniorbyggerier i området.

- Vi har altså mange ældre, der har kapital til rådighed her i området. Der er en meget stor gruppe ældre, som har en formue fra salg af hus og gård. Der vil være et marked for dem, der kun ønsker at bo til leje, og der vil være et marked for dem, der er købestærke. Så, som jeg ser det, er alt muligt.

  • John Brædder (G) vil meget gerne byde investorer velkommen til at bygge flere seniorbofællesskaber i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land