Annonce
Politik

Konservative fra LF til Papes bisættelse: - Overvældende og ualmindeligt smukt

De Konservatives byrådsmedlemmer i Guldborgsund Kommune, Emma Holm og Johannes Kristensen var taget sammen til Viborg for at tage afsked med Søren Pape Poulsen. Privatfoto
Flere lokale byrådsmedlemmer og andre lokale medlemmer af Det Konservative Folkeparti deltog lørdag formiddag i Søren Pape Poulsens bisættelse.

- Det var en ualmindelig smuk bisættelse. Jeg har ikke været til en bisættelse som denne før, og jeg har trods alt været til en del i kraft af mit arbejde. Det var smukt på alle måder.

Sådan sagde Johannes Kristensen, provst i Lolland Østre Provsti, konstitueret provst i Falster Provsti samt byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund Kommune, lørdag middag, efter at han havde deltaget i bisættelsen af sin partiformand Søren Pape Poulsen i Viborg Domkirke.

Sammen med sin datter Petra Kristensen og svigersønnen Andreas Bacher var han stået op klokken halv tre natten til lørdag for at køre fra Radsted til Viborg og sige et sidste farvel til Søren Pape, der døde pludseligt i lørdags, 52 år gammel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var særligt godt tilfreds med det svirp, biskoppen kom med til sidst i sin tale omkring den behandling, Søren Pape havde fået, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rustvognen med Søren Pape Poulsens båre forlader Viborg Domkirke. Foto: Henrik Jacobsen

Hans datter og svigersøn var begge fanebærere ved bisættelsen - til Johannes Kristensens stolthed.

Han lægger ikke skjul på, at Søren Pape Poulsen betød noget særligt.

- På en eller anden måde tilhørte Søren os alle sammen. Han gav partiet noget sammenhængskraft, og så var han et ualmindeligt sødt og varmt menneske og en dygtig leder, som har gjort ualmindeligt meget for vores parti.

- Det var også tydeligt, at folk valfartede til bisættelsen fra hele landet, fordi de kunne lide ham og ville ære ham, siger Johannes Kristensen, der også havde selskab af Konservatives Europaparlaments-kandidat Maria Pryds og partiets andet byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune, Emma Holm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Johannes Kristensens datter Petra stod fanevagt under bisættelsen. Privatfoto

På plads i god tid

Lolland Kommunes konservative viceborgmester Henrik Jacobsen var også taget til Viborg i selskab med Konservative Lollands formand, Jens Erik Jørgensen.

De kørte til Viborg allerede fredag og overnattede i byen, og allerede lidt over 7 lørdag morgen stod de klar som nummer to og tre i køen foran kirken - et par timer før, dørene åbnede.

- Vi ville gerne være sikre på at komme ind og få en ordentlig plads, forklarer Henrik Jacobsen.

Og han er enig med Johannes Kristensen i, at det var en meget smuk bisættelse af deres partiformand.

- Det var en overvældende oplevelse - privat, selvom den var offentlig. Det var nogle meget flotte taler, der blev holdt, og folk lagde ikke skjul på deres følelser. Man kan mærke, at hans død virkelig er noget, der har ramt folk.

- Vi har mødt ham flere gange i partipolitiske sammenhænge og fået et godt indtryk af ham. Han var en god formand og et fantastisk menneske. Politikeren Søren Pape var også mennesket Søren Pape. Han var lyttende, empatisk og meget behagelig. Derfor var det også vigtigt for os at møde op og sige pænt farvel, forklarer Henrik Jacobsen.

Henrik Jacobsen fotograferet foran Viborg Domkirke. Privatfoto
Rækken af blomster var lang i Viborg Domkirke. Søren Pape betød noget særligt for mange mennesker. Foto: Johannes Kristensen

Du kan læse eller genlæse Ritzaus Bureaus liveblog fra bisættelsen HER.

  • De Konservatives byrådsmedlemmer i Guldborgsund Kommune, Emma Holm og Johannes Kristensen var taget sammen til Viborg for at tage afsked med Søren Pape Poulsen. Privatfoto
  • Rustvognen med Søren Pape Poulsens båre forlader Viborg Domkirke. Foto: Henrik Jacobsen
  • Johannes Kristensens datter Petra stod fanevagt under bisættelsen. Privatfoto
  • Henrik Jacobsen fotograferet foran Viborg Domkirke. Privatfoto
  • Rækken af blomster var lang i Viborg Domkirke. Søren Pape betød noget særligt for mange mennesker. Foto: Johannes Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land