Annonce
Sport

EM-træner: Snæver opfattelse af fodbold i Danmark

Kvindelandstræner Nils Nielsen ser gerne, at vi udvikler italesættelsen af fodbolden i Danmark, så den er mere inkluderende for kvinderne. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv

Kvindelandstræner Nils Nielsen mener, at fodbold opfattes som en mande-sport i Danmark. DBU er medskyldig.

Det danske kvindelandshold har i mange år måttet finde sig i, at de danske mænd er blevet kaldt A-landsholdet.

Men det er ifølge landstræner på kvindesiden, Nils Nielsen, helt forkert at gøre forskel.

Han mener, at fodbold i Danmark er synonymt med herrefodbold, og Dansk Boldspil-Union (DBU) har igennem mange år bidraget til den skæve opfattelse.

Det er sket ved, at kalde det mandlige landshold for A-landsholdet og kvindernes ditto for kvindelandsholdet.

- Jeg bliver så træt, når jeg hører, at A-landsholdet spiller sådan og sådan - ja, det gør de, men vi er sgu også A-landsholdet, siger Nils Nielsen med henvisning til de danske kvinder, der i øjeblikket deltager ved EM.

- Jeg vil gerne have, at når vi taler om fodbold, så mener vi begge dele, ligesom i Norge og Sverige. Vi behøver ikke at sige herrer og kvinder.

- Det skal være sådan, at når man taler om fodbold, så mener man begge dele, siger landstræneren.

En kvindekommission nedsat af DBU har netop anbefalet unionen at omtale de to landshold som herrelandsholdet og kvindelandsholdet.

- Det starter jo i DBU. Hvis vi ikke kan gøre det i vores egen butik, kan vi ikke forvente, at nogen andre gør det, siger Nils Nielsen.

- Vi er nødt til at ville det, og så kan vi også forlange noget af andre, siger han.

Danmarks matchvinder i søndagens EM-åbningskamp mod Belgien, Sanne Troelsgaard, er enig med sin træner.

- Kommissionen er vores talerør, og de vil os det bedste. Det her er et opråb til hele Danmark.

- Jeg er enig i, at A-landsholdet lige så godt kunne være herrernes som kvindernes.

- Når vi taler om herrerne her på vores hold, så omtaler vi dem som herrelandsholdet, siger Troelsgaard.

DBU-direktør Claus Bretton-Meyer er godt tilfreds med, at kvindekommissionen er kommet med de første fire forslag.

Ud over DBU's italesættelse af de to landshold handler forslagene også om at styrke talentarbejdet, træneruddannelse og økonomisk hjælp til kvindefodbolden.

- Det er godt sted at starte med de her forslag. Men der skal meget mere til.

- Vi har nedsat kvindekommissionen netop for at få nogle spark bagi, og jeg glæder mig til at se mere, siger Bretton-Meyer.

Personligt mener han, at det er helt rigtigt, at DBU's landshold i fremtiden udtales med en kønsbetegnelse foran.

- Herre- og kvindelandsholdet er jo let at sige, og mange af os har egentlig gået og sagt det i forvejen. Det er helt naturligt at gøre, siger han.

Det danske kvindelandshold møder torsdag de hollandske EM-værter, der åbnede turneringen med en 1-0-sejr over Norge i gruppe A.

Dermed har Danmark og Holland hver tre point. Belgien og Norge har nul.

De to bedste hold fra gruppen går videre til kvartfinalerne.

  • Landstræner: Hurtigste hoveder tager sejren i EM-åbner
    Kvindelandstræner Nils Nielsen ser gerne, at vi udvikler italesættelsen af fodbolden i Danmark, så den er mere inkluderende for kvinderne. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt