Annonce
Udland

Udenrigsministeriet til danskere i Thailand: Vær forsigtige

Det ellers fredelige feriemål er ramt af bombesprængninger.

Danmarks ambassade i Thailand undersøger, om danskere er kommet til skade i forbindelse med eksplosioner.

Hvis man som dansker opholder sig i Thailand, hvor der både torsdag og fredag har været eksplosioner, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man følger situationen nøje gennem lokale medier og desuden udviser forsigtighed.

Det siger den vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice, som desuden oplyser, at der fredag morgen ikke er kendskab til, at danskere skulle være kommet til skade i forbindelse med eksplosionerne.

Ifølge flere medier har der fredag været mindst otte eksplosioner flere forskellige steder i Thailand, blandt andet i populære turistområder som Hua Hin og Phuket.

- Ambassaden er i tæt kontakt med de thailandske myndigheder for at finde ud af, om der måtte være danskere blandt de tilskadekomne ved de to eksplosioner fredag morgen i Hua Hin og de to eksplosioner i Patong på Phuket, siger den vagthavende i Udenrigsministeriet.

Hun oplyser desuden, at der ifølge myndighederne ikke er danske tilskadekomne ved andre eksplosioner i Surat Thani i det sydlige Thailand.

Samtidig har thailandske myndigheder bekræftet, at ingen danskere kom til skade i forbindelse med torsdagens bomber i Hua Hin. Her mistede en person livet, mens 19 andre blev såret.

Danskere, der har brug for hjælp, kan kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice på telefonnummer 33 92 11 12.

OVERBLIK: Serie af bombeangreb rammer Thailand

Bangkok: Eksplosioner har ramt områder flere steder i Thailand. Blandt andet er feriestederne Hua Hin og Phuket blevet ramt. Få et overblik her:
* Kort inden midnat torsdag blev en gadesælger i Hua Hin dræbt, mens mindst 19 personer blev såret i et bombeangreb. Der var syv udenlandske personer blandt de sårede - heriblandt ingen danskere.
* Ligeledes torsdag blev en mand dræbt og fem andre blev såret, da en bombe eksploderede i den sydlige Trang-provins.
* Tidligt fredag morgen hørtes yderligere to eksplosioner i Hua Hin, der ligger omkring 200 kilometer syd for hovedstaden i landet, Bangkok. Eksplosionerne skete under 12 timer efter, at de første to eksplosioner havde fundet sted i byen.
* To andre eksplosioner fandt fredag morgen sted på øen Phuket, der er et yndet turistmål.
* Yderligere to eksplosioner lød i morgentimerne fredag i feriebyen Surat Thani, som er provinshovedstad i provinsen af samme navn.
Kilder: The Guardian, Reuters, AFP, NTB.
/ritzau

  • Thailand
    Det ellers fredelige feriemål er ramt af bombesprængninger.
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland