Annonce
Femern

EFTER ET ÅR: NU GÅR DET RIGTIG STÆRKT PÅ FEMERN

Der er sket meget på det år, som er gået, siden første spadestik til Femern-forbindelsen blev taget på tysk side. Byggepladsen fylder nu ganske godt i landskabet på øen Femern. Foto: Femern A/S
Det er et år siden, første spadestik til Femern-forbindelsen blev taget på den tyske side. Meget er sket på det første år, og den tyske side skal nok indhente den danske, lyder det fra Femern A/S.

FEMERN: På Femern har Femern A/S netop markeret endnu en mærkedag i rækken af milepæle i det afsindigt store byggeprojekt.

For et år siden tog daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), Enak Ferlemann fra den tyske forbundsregering, Slesvig-Holstens transportminister Bernd Buchholz og adm. direktør i Sund & Bælt Mikkel Hemmingsen det første spadestik på den tyske side.

Overalt i området bliver der bygget, gravet og rumsteret. Christian Kaas Oldenburg er manden, der skal holde snor i alle entreprenørerne, så den ambitiøse tidsplan holdes - også på tysk side. Indtil videre er der ganske god tilfredshed at spore hos projektlederen fra Femern A/S. Foto: Birgitta Andersen

Materialer sejles ind

Siden har det i høj grad handlet om at gøre klar til det store anlægsarbejde, der også skal foregå på tysk side.

- Det er gået voldsomt stærkt. For et år siden startede vi på en mark. Nu ser det sådan ud. Der er blevet flyttet noget jord og noget sand, siger projektleder hos Femern A/S Christian Kaas Oldenburg.

Det er gået voldsomt stærkt. For et år siden startede vi på en mark. Nu ser det sådan ud.

Christian Kaas Oldenburg, projektleder Femern A/S

I modsætning til på Lolland ligger portalsitet og byggepladsen klods op af færgelejet i Puttgarten. Her er der nu etableret en arbejdshavn, hvor de store transportskibe kan fragte materialer ind til byggeriet.

På den lille arbejdshavn tages der netop nu imod store mængder norsk granit, der bruges til kystsikringen, som er ved at blive etableret. Denne gravemaskine på 30 ton er ikke en af de store på projektet, der beskæftiger gravemaskiner på op mod 100 ton. Foto: Birgitta Andersen

- Her har vi plads til tre skibe. Den er ikke så stor som den, vi laver på den danske side, fordi vi ikke skal have tunnelelementer til at ligge her. Vi skal have lavet den havn færdig, så alle materialer kan sejles ind. Det kan meget bedre betale sig i de gigantiske mængder, vi skal bruge, og det er også mere miljørigtigt end at køre ufatteligt mange lastvognslæs på tværs af Danmark, forklarer projektlederen.

Store mængder sten og granit ligger klar til at blive brugt til kystbeskyttelsen. Forrest er den nye asfaltvej, der er lavet rundt på hele byggepladsen. Vejen er dog dækket af sand og plutte lige nu. Men den er der. Foto: Birgitta Andersen 
Artiklen fortsætter efter annoncen

Plads til cyklisterne

Lige på den anden side af byggepladsen ligger den lille by Marienleuchte, som er en favorit hos turisterne med sin beliggenhed ud mod Østersøen og små hyggelige feriehuse. Om sommeren cykler mange fra Marienleuchte til Puttgarten på Marienluchter Weg, og de skal helst kunne nyde den tur, uden at frygte for at blive pløjet ned af en lastbil, dumper eller gravko.

Lige op ad sitet ligger den lille by Marienleuchte. En af de brugte adgangsveje til byen går lige langs med byggepladsen. Derfor skal der hurtigst muligt bygges en bro, som skal sikre de bløde trafikanter. Foto: Femern A/S

Derfor har det været vigtigt for Femern A/S, at man hurtigst muligt etablerede en bro, så arbejdskøretøjerne til og fra byggepladsen ikke generer de bløde trafikanter fra lokalområdet. Netop nu er man ved at bygge broen, så der inden sommerferien bliver en sikker vej, selv om byggeprojektet gearer op.

Femern på den tyske side - det første år

  • Første spadestik på byggepladsen på Femern blev taget 29. november 2021
  • Den samlede tyske byggeplads er på cirka 100 hektar eller omkring 145 fodboldbaner, og arbejdet rækker cirka tre kilometer ind på land.
  • Der er det første år lagt 500 meter til Femerns kyststrækning, der hvor portalen skal være. Der er desuden lavet et dige omkring portalområdet.
  • Der er blevet anlagt en arbejdshavn. 
  • Der er det første år lavet infrastruktur med en tre kilometer lang vej, afvanding, spildevandsledninger og strøm. 
  • Et nyt betonværk, der skal levere beton til både tunnelportalen og de tre broer, er også under opførelse.
  • I øjeblikket beskæftiger den tyske byggeplads omkring 100 arbejdere.
  • Det tyske portalstykke bliver betydeligt længere end den danske - 600 meter i alt.  
Femern A/S

Desuden er der anlagt tre kilometer arbejdsvej inde på selve området, så arbejdskøretøjerne kan komme rundt. Lige nu kan man ikke se meget af asfalten, da arbejdskøretøjerne har kørt jord og sand i en grad, så den tyske plutte ligger i et tommetykt lag på vejen. Men den er der, vejen.

Over alt i området ligger jordvolde så høje, at man ikke fra land kan se ud over vandet (striberne i landskabet). De bliver efter planen dobbelt så høje, som arbejdet skrider frem. På Femern er jorden lige så god, som den er på Lolland. Så jorddepoterne består af god muldjord fra landbrugsarealerne og fra udgravningen af portalområdet. Mulden fra markerne bliver lagt tilbage, når tunnelen står færdig, mens det udgravede jord fra tunnelportalen og tunnelrenden genanvendes til blandt andet de tre broer, der skal bygges. Foto: Femern A/S
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen tunnelby

Den tyske byggeplads beskæftiger p.t. omkring 100 folk, der mestendels kommer fra lokalområdet. Meget af produktionsarbejdet og meget af det maritime arbejde på Femernprojektet sker på og fra den danske side. Derfor er der heller ikke brug for en tunnelby på samme måde som i Rødbyhavn, forklarer Christian Kaas Oldenburg.

Når den tyske byggeplads kommer på sit højeste, vil cirka 250-300 folk være beskæftiget på den side af projektet. Det topper i 2024.

Også på den tyske side strækker byggepladsen sig over et gigantisk område. Tunnelportalen ligger netop nu under regnvand, og er på minus fem meter under havoverfladen. Men den skal ned på minus 17 meter, så når den er blevet overdraget til FLC (Femern Link Contractors) i foråret 2023, rykker de helt store gravemaskiner ned i hullet, og så bliver der gravet rigtig dybt. Foto: Birgitta Andersen

I 2023 overdrages den tyske portalåbning fra FBC (Femern Belt Contractors) til FLC (Femern Link Contractors), som det skete på dansk side i år. Endnu en milepæl er så nået.

Herfra begynder det for alvor at gå stærkt, og allerede i 2024 bliver første tunnelelement sænket ned på den tyske side. Så selv om det tyske spadestik blev taget 11 måneder efter det danske, skal de to sider nok mødes i én tunnel til sidst, lover Christian Kaas Oldenburg.

- Vi har gjort vores erfaringer på dansk side, som vi så ikke behøver gøre os her.  Samtidig er anlægsarbejdet slet ikke så stort her på den tyske side. Derfor skal byggepladsen her nok nå op på siden af den danske. Så jo, vi følger tidsplanen. Det går, som det skal, lyder det med stor tilfredshed fra projektlederen.

Vi følger tidsplanen. Det går, som det skal.

Christian Kaas Oldenburg, projektleder Femern A/S
Nordeuropas største byggeprojekt kan nu for alvor ses på Femern. Den nærliggende by MarienLeuchte fylder blot en brøkdel af det store område, projektet nu dækker. Foto: Femern A/S
  • Der er sket meget på det år, som er gået, siden første spadestik til Femern-forbindelsen blev taget på tysk side. Byggepladsen fylder nu ganske godt i landskabet på øen Femern. Foto: Femern A/S
  • Overalt i området bliver der bygget, gravet og rumsteret. Christian Kaas Oldenburg er manden, der skal holde snor i alle entreprenørerne, så den ambitiøse tidsplan holdes - også på tysk side. Indtil videre er der ganske god tilfredshed at spore hos projektlederen fra Femern A/S. Foto: Birgitta Andersen
  • På den lille arbejdshavn tages der netop nu imod store mængder norsk granit, der bruges til kystsikringen, som er ved at blive etableret. Denne gravemaskine på 30 ton er ikke en af de store på projektet, der beskæftiger gravemaskiner på op mod 100 ton. Foto: Birgitta Andersen
  • Store mængder sten og granit ligger klar til at blive brugt til kystbeskyttelsen. Forrest er den nye asfaltvej, der er lavet rundt på hele byggepladsen. Vejen er dog dækket af sand og plutte lige nu. Men den er der. Foto: Birgitta Andersen 
  • Lige op ad sitet ligger den lille by Marienleuchte. En af de brugte adgangsveje til byen går lige langs med byggepladsen. Derfor skal der hurtigst muligt bygges en bro, som skal sikre de bløde trafikanter. Foto: Femern A/S
  • Over alt i området ligger jordvolde så høje, at man ikke fra land kan se ud over vandet (striberne i landskabet). De bliver efter planen dobbelt så høje, som arbejdet skrider frem. På Femern er jorden lige så god, som den er på Lolland. Så jorddepoterne består af god muldjord fra landbrugsarealerne og fra udgravningen af portalområdet. Mulden fra markerne bliver lagt tilbage, når tunnelen står færdig, mens det udgravede jord fra tunnelportalen og tunnelrenden genanvendes til blandt andet de tre broer, der skal bygges. Foto: Femern A/S
  • Også på den tyske side strækker byggepladsen sig over et gigantisk område. Tunnelportalen ligger netop nu under regnvand, og er på minus fem meter under havoverfladen. Men den skal ned på minus 17 meter, så når den er blevet overdraget til FLC (Femern Link Contractors) i foråret 2023, rykker de helt store gravemaskiner ned i hullet, og så bliver der gravet rigtig dybt. Foto: Birgitta Andersen
  • Nordeuropas største byggeprojekt kan nu for alvor ses på Femern. Den nærliggende by MarienLeuchte fylder blot en brøkdel af det store område, projektet nu dækker. Foto: Femern A/S
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Annonce
Annonce
Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Klart den hurtigste: Nu er René Holten Poulsen tæt på OL-drømmen

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lokal nyt

Turpal i kvartfinalen: Følg OL-kval her

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage