Byggeriet af den landfaste forbindelse mellem Lolland og Fehmarn under Femern Bælt har nået en lille milepæl.
Femern A/S, der er bygherre på projektet, oplyser til TV2 Øst, at man nu har færdiggjort de første 100 meter af den 18 kilometer lange Femerntunnel.
- I et megaprojekt som vores er der milepæle hele tiden, men det er alligevel noget helt særligt at vide, at vi faktisk nu kan gå en lille tur ind og ud af tunnelen, siger kommunikationschef Morten Kramer, Femern A/S, til TV2 Øst.
De resterende 17,9 kilometer af tunnelen skal efter planen stå færdig i 2029.