Annonce
Femern

SPANIERE SKAL SIKRE GRØN STRØM TIL TUNNEL

Den nye transformerstation skal forsyne Femerntunnelen og ti kilometer jernbane på land med grøn strøm. Visualisering: Femern A/S
Femern A/S har tildelt kontrakt til 307 millioner kroner på en stor transformerstation, der skal forsyne Femern-tunnelen og jernbanen mellem Danmark og Tyskland med grøn strøm til den spanske virksomhed Elecnor.

RØDBYHAVN: Opgaven med at anlægge en transformerstation, som skal forsyne Femern-tunnelen med grøn strøm, er blevet tildelt den spanske virksomhed Elecnor.

Elecnors bud på den såkaldte TPS-kontrakt lød på 307 millioner kroner.

Den 18 kilometer lange Femern-tunnel med elektrisk togdrift, motorvej, udluftning og belysning kræver en konstant og sikker strømforsyning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor får tunnelen sin egen store transformerstation tæt på tunnelportalen ved Rødbyhavn.

Elecnor kommer med stor erfaring fra lignende opgaver over hele Europa, skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.

Med valget af Elecnor er der ifølge FemernReport.com nu to af de spanske selskaber i Femern-konsortierne, der er involveret i en verserende kartelsag ved de spanske konkurrencemyndigheder CNMC.

Sagen er imidlertid anket til den spanske højesteret, og da den anke har opsættende virkning, må Femern A/S ikke skele til den, når der tildeles kontrakter. Også Grupo Cobra, der sammen med ligeledes spanske Sice skal stå for de tekniske installationer i tunnelen, er involveret i den samme kartelsag.

Elecnor

  • Elecnor er en spansk global virksomhed, der opererer i mere end 50 lande.
  • Elecnor beskæftiger sig med blandt andet med infrastrukturprojekter inden for elforsyning, gas, jernbaner, telekommunikation, kontrolsystemer og vedvarende energi.

Krav til energieffektivitet

Transformerstationen bliver et af de største anlæg af sin art i Danmark. Den skal levere strøm til Femern Bælt-tunnelens jernbane og godt 10 km jernbane på Lolland samt tunnelens tekniske installationer.

Femern A/S har i kontrakten desuden stillet høje krav til energieffektivitet og har betinget sig, at transformerstationen har kapacitet til at betjene fremtidens elektriske transportformer herunder ladestationer til elektriske køretøjer.

- Transformerstationen ved Rødbyhavn er central for driften af de elektriske systemer både i selve Femern Bælt-tunnelen og den tilhørende jernbane. Den er samtidig en vigtig del af Femern Bælt-tunnelens bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren, siger Jens Ole Kaslund, teknisk direktør i Femern A/S, i en pressemeddelelse.

Transformerstationen ved Rødbyhavn er central for driften af de elektriske systemer både i selve Femern Bælt-tunnelen og den tilhørende jernbane.

Jens Ole Kaslund, teknisk direktør, Femern A/S

- Vi ser frem til at arbejde med Elecnor om et anlæg, der ikke bare skal sikre strømforsyningen, men også leve op til vores krav til, at tunneldriften vil være CO2-neutral efter åbningen i 2029, udtaler Jens Ole Kaslund videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Etableres fra 2023

De forberedende arbejder på transformerstationen begyndte tidligere i år. Elecnor vil begynde etableringen af selve transformerstationen i 2023. Den vil blive færdiggjort i etaper og forventes at stå helt færdig i 2028.

Eleconor vandt udbuddet foran to andre prækvalificerede konsortier.

Det ene var Bravida-Efacec-GE-Consortium, som består af Bravida Danmark A/S, EFACEC Engenharia e Sistemas S.A., Portugal og GE Energy Power Conversion GmbH, Tyskland.

Det andet var Siemens-Aarsleff bestående af Siemens Mobility A/S og Aarsleff Rail A/S, begge fra Danmark.

  • transformerstation
    Den nye transformerstation skal forsyne Femerntunnelen og ti kilometer jernbane på land med grøn strøm. Visualisering: Femern A/S
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Annonce
Annonce
Sport

Sådan! Turpal videre i Istanbul efter gyser

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

Klart den hurtigste: Nu er René Holten Poulsen tæt på OL-drømmen

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Falster

Lokal grevinde er død

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?