Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Første år uden storebededag går Dølle-gæsterne en række ændringer i møde. Foto Claus Hansen
Herunder har vi samlet et overblik over syv ting, der har ændret sig fra sidste års Dølle til i dag.

Om ganske kort tid går det for alvor løs, når Døllefjelde-Musse Idrætsforenings sportsanlæg i fire dage bliver forvandlet til et stort slaraffenland.

Dølle står for døren og lokker med sine mange kræmmerboder, Tivoliland, gratis koncerter og alverdens andre tilbud, der som en stor magnet trækker folk til fra nær og fjern.

Kræmmermarkedet startede i 1980, og selvom det stadig bliver afholdt det samme sted, har en masse ændret sig siden den spæde start for 44 år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En hel del har faktisk ændret sig bare fra i fjor til i dag. Herunder har vi samlet syv ændringer, der rammer årets Dølle.

Tidspunktet

Med afskaffelsen af storebededag som helligdag er Dølle nu blevet rykket til den første weekend i maj. Foto: Claus Hansen

Da Mette Frederiksens regering sløjfede storebededag, gav det Dølle-mandskabet sved på panden.

Markedet er efter traditionen blevet holdt i storebededagsferien, men nu hvor fredagen ikke længere er en helligdag, måtte man tænke i andre baner.

Derfor blev det besluttet, at markedet fremover vil ligge i den første weekend i maj. Det vil stadig vare fra torsdag til søndag.

Læs mere her.

Navnet

Sådan ser det nye logo ud. Foto: Dølle

Selvom markedet har gået under navnet "Dølle" blandt de fleste i evigheder, så bar den årlige begivenhed officielt det noget længere navn "Døllefjelde-Musse Marked". Men det er slut nu.

Arrangøren så nemlig sit snit til at rebrande kræmmermarkedet, nu hvor afholdelsestidspunktet også er ændret.

- Dølle er et navn, som i mange år har været brugt i folkemunde, og nu lå muligheden for denne ændring ”lige til højrebenet,” lød det fra Dølle, da man offentliggjorde ændringen.

Læs mere her

Øllet

Der kommer ikke til at stå Tuborg på øl-kanderne i år. Foto Claus Hansen

Efter at have haft Tuborg i hanerne i mange, mange år er det i stedet et andet ølmærke, gæsterne kommer til at kunne nyde.

Dølle har nemlig indgået en flerårig aftale med Royal Unibrew. Derfor er det i stedet Royal-øl, der bliver hældt i plastikkrusene.

Det betyder også et skift på sodavandsfronten, hvor Royal Unibrew kommer med Pepsi og Faxe Kondi.

Læs mere her.

Pølsen

Det bliver pølser fra Slagter Zangenberg, der ryger på grillen i år. Arkivfoto: Anders Knudsen

Øllen bliver ofte akkompagneret af den mytiske Dølle-pølse. Her er der også ændringer.

Markedet har lavet en ny aftale med den lokale Slagter Zangenberg, der bliver leverandør af Dølle-pølser.

- Jeg skrev til dem, at jeg gerne ville byde ind på opgaven, for jeg synes, at Dølle-pølserne de senere år har været noget bløde og fedtede i det. Så i samarbejde med markedsledelsen har vi udviklet en unik pølse, som kun sælges på Dølle, siger slagter Bo Zangenberg.

Læs mere her.

Langdistancebusser

Det er selskabet Vikingbus, der står for særruterne til og fra Dølle i år. Foto: Vikingbus

At der kører busser til og fra Dølle er på ingen måde nyt. Men at de også kommer helt fra Sjælland, er en ændring i bustilbuddet.

I år sørger Vikingbus for at fragte sjællandske Dølle-gæster til og fra byerne København, Køge, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

- Vi ved, at der er en del af vores gæster, som kommer fra Sjælland, så det her er en prøveballon for at se, om vi kan hjælpe dem med at komme herned og hjem igen, siger Dølleformand Per Hansen.

Læs mere her.

Comedy

Torben Chris kommer for at aktivere Dølle-gæsternes lattermuskler. Foto: Dølle

Et fast del af Dølle har altid været de mange gratis tilbud i form af koncerter og andre forestillinger.

En helt ny form for underholdning før sin entré til dette års marked, hvor der er comedy på plakaten.

Søndag eftermiddag kommer landskendte Torben Chris og laver gøgl, og han får selskab af de to lokale komikere Daniel Blak Pedersen og Mikkel Heiberg.

Læs mere her.

Farvel til Kandis og gøglergudstjeneste

Der bliver ingen Johnny Hansen og Kandis til at sætte gang i festen. Anna C. Møhl

I årevis har søndag eftermiddag rimet på Kandis på Dølle. Men i år må man kigge langt efter dansktopbandet på plakaten.

- Det er lidt en udløber af, at vi forsøger at tilpasse vores program til de gæster, vi forventer vil besøge os de forskellige dage. Vi ville gerne have lavet aftale med Kandis på en af de andre markedsdage, men det var ikke muligt at få det til at passe ind i deres kalender, fortalte Dølle-formand Per Hansen i april.

Heller ikke gøglergudstjenesten, som i mange år har været et fast indslag storebededag, fredag aften, bliver holdt.

Læs mere her.

  • Første år uden storebededag går Dølle-gæsterne en række ændringer i møde. Foto Claus Hansen
  • Med afskaffelsen af storebededag som helligdag er Dølle nu blevet rykket til den første weekend i maj. Foto: Claus Hansen
  • Sådan ser det nye logo ud. Foto: Dølle
  • Der kommer ikke til at stå Tuborg på øl-kanderne i år. Foto Claus Hansen
  • Det bliver pølser fra Slagter Zangenberg, der ryger på grillen i år. Arkivfoto: Anders Knudsen
  • Det er selskabet Vikingbus, der står for særruterne til og fra Dølle i år. Foto: Vikingbus
  • Torben Chris kommer for at aktivere Dølle-gæsternes lattermuskler. Foto: Dølle
  • Der bliver ingen Johnny Hansen og Kandis til at sætte gang i festen. Anna C. Møhl
Annonce
Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land