Døllefjelde-Musse Marked er et ikonisk navn for mange på Sydhavsøerne. Et marked, hvor der er dølle-pølser i lange baner, og hvor damefrokosten hvert år tiltrækker tusindvis af festglade kvinder.
Men nu er det slut.
Ikke med markedet, men navnet Døllefjelde Musse Marked hører fortiden til.
Det skriver markedet i en pressemeddelelse
I fremtiden skal vi vænne os til det kaldenavn, mange i forvejen bruger. Markedet kommer nemlig i fremtiden til at hedde Dølle.
Annonce
Slut med bededagen
2023 var det sidste år, hvor markedet blev afholdt i Storebededags-dagene. SVM-regeringen har nemlig besluttet at fjerne helligdagen, og derfor måtte markedet finde en anden dato.
Og med en ny dato følger ifølge pressemeddelelsen også en ny identitet.
- DØLLE er et navn, som i mange år har været brugt i folkemunde, og nu lå muligheden for denne ændring ”lige til højrebenet,” skriver Dølle
Nyt navn kræver også et nyt logo. Hesten er væk, og nu er alt der er tilbage det nye navn, og tag-linen "Marked, Musik og Magi siden 1980."
Artiklen fortsætter under billedet...
Sådan kommer det nye logo til at se ud. Foto: DØLLEDØLLE
Beslutningen om at ændre navnet, var der ifølge pressemeddelelsen fuld opbakning til i bestyrelsen, men præcis hvad den nye identitet indebærer, må vi vente lidt med endnu.
- Dette bliver begyndelsen på en proces, hvor der vil blive sat endnu mere fokus på udvikling og tilpasning til den nye fremtid, og en mulighed for at ”opfriske” vores brand og stil, står der i meddelelsen.
Seneste artikler
100 år gammel hemmelighed dukker op på Lolland
Væltet træ ramte hus
Benny Damgaard vraget: - Drønærgerligt
Han skaber fællesskab for udsatte: Nu har Nicolai fået en pris
Færgekaos får ægtepar til at droppe campingplaner på Femø
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Lokal fiskebar i fornemt selskab: Kan snart blive Danmarks bedste