Annonce
Når jeg bliver gammel

- Jeg elsker at have noget at lave

Stig Rømer Winther, administrerende direktør, Fonden Femern Belt Development. Foto: Anders Knudsen

Folketidende sætter i denne tid fokus på det gode seniorliv på Lolland-Falster - og har i den forbindelse spurgt en række borgere om deres tanker og overvejelser om seniortilværelsen.

Stig Rømer Winther, administrerende direktør Fonden Femern Belt Development

Har du lagt en plan for dit seniorliv?

- Som alle andre har jeg naturligvis sparet op til "alderdommen". Og min hustru og jeg har også en plan for, hvordan vi vil leve vores liv, hvis vi engang stopper med at arbejde. Konkret går det ud på, at vi vil arbejde så længe, vi har lyst og fysik til det - uanset hvad pensionsalderen nu engang er. Vi er i gang med at skabe vores egen lille business med udlejning af ferieboliger i Langø. Når jeg stopper min aktive erhvervskarriere, vil jeg så kunne gå og passe vores lejligheder og måske lave lidt konsulentarbejde ved siden af.

Hvad vil være vigtigt for dig, når du går på pension?

- Nu regner jeg som sådan ikke med at gå på pension, for alle de pensionister, jeg kender, har mere travlt som pensionister, end de havde i deres arbejdsliv - og det har jeg ikke helbred til. Det er min plan at blive ved med at arbejde til den dag, jeg styrter, for jeg elsker at være aktiv - og jeg elsker at have noget at lave. Det er imidlertid min hensigt, at jeg også gerne vil have friheden til at rejse og måske bo i andre lande i tre til seks måneder ad gangen. Det kunne være i Grønland, Australien eller Sydamerika. Men også der ville jeg finde på et eller andet at lave rent håndværksmæssigt eller som konsulent.

Hvad tænker du om det at blive ældre?

- Det er ikke rigtig noget, jeg spekulerer så meget på - jeg tror aldrig, at jeg bliver mere end 40 år mentalt. Jeg gør meget for at holde mig i en god fysisk form og være aktiv. Derfor håber jeg naturligvis, at jeg vil kunne blive ved med at leve et aktivt liv med masser af arbejde og sport. En ting er sikkert - jeg kommer ikke til at sidde i sofaen eller i en liggestol.

Hvad - om noget - kan bekymre dig ved at blive ældre?

- Det værste, der vil kunne ske for mig, er, at jeg bliver syg og mister hele eller dele af min førlighed.

Hvordan håber du at se dig selv som senior?

- Tjah - omend jeg til næste år bliver 60, så anser jeg mig stadig som en på 40. Jeg bliver ikke gammel i sind, men kroppen er da visse steder lidt slidt. Men der får jeg bare nogle nye reservedele - så kører det igen på fuldt tryk. Som jeg siger til mine børn: "Der er kun en vej - FREMAD!" Jeg bliver en aktiv ældre ung mand, der kan hjælpe lidt til med at passe de gamle mennesker og sætte dem i gang. Og så skal jeg vel hjælpe min kone med at passe alle de mange vanartede børnebørn, som vi sikkert får. Dem kan jeg opdrage på, så de bliver gode samfundsborgere. Det er vigtigt for mig. Jeg regner ikke med at dø.

  • Stig Rømer Winther, administrerende direktør, Fonden Femern Belt Development. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland