Annonce
Politik

Folketinget tilbyder midlertidige lokaler til Dansk Erhverv efter branden

Som godt naboskab vil Folketinget stille lokaler til rådighed, selv om de ikke vil kunne dække alle medarbejderne hos Dansk Erhverv, siger Søren Gade. (Arkiv). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Det er omkring otte lokaler, Folketingets formand, Søren Gade, foreslår Dansk Erhverv at bruge midlertidigt.

Folketingets formand, Søren Gade, tilbyder nu at udlåne kontorer på Christiansborg til medarbejdere fra Dansk Erhverv, efter deres arbejdsplads i børsbygningen er brændt ned.

- Det kan være, at Dansk Erhverv har behov for at være tæt på det nedbrændte Børsen, og der kan vi midlertidigt udlåne lokaler til dem, siger Søren Gade.

Idéen opstod under redningsaktionen af de værdifulde, historiske malerier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For en kort stund blev de opbevaret i det gamle rigsarkiv på Christiansborg.

Her er der omkring otte ledige lokaler, som kan rumme en "15-20" mennesker.

Søren Gade understreger derfor, at det ikke er en fuldkommen løsning, han kan tilbyde.

- Det er en tilkendegivelse af, at vi alle er chokerede over det, der er sket, og at man må hjælpe, hvor der hjælpes kan.

Konkret ligger lokalerne i en bygning i gården foran Folketingets hovedindgang, hvor Minkkommissionen også havde til huse.

Det vil derfor være tæt på arnestedet, hvor folk fra Dansk Erhverv stadig vil have brug for at befinde sig i den kommende tid.

- Der er ikke tale om udleje eller en permanent ordning, men om godt naboskab, hvis de har et behov for det, siger Søren Gade.

Hos Dansk Erhverv tager man imod tilbuddet med taknemmelighed.

- Vi vil gerne sige tusind tak for det generøse tilbud fra Folketingets formand, siger direktør Morten Langager.

Han beretter om, at Dansk Erhverv har fået utroligt mange henvendelser om hjælp til genhusning. Lige fra private personer, der tilbyder at udlåne lejligheder, til store organisationer.

Lige nu er omkring 200 medarbejdere midlertidigt samlet i Tietgens Hus ved siden af børsbygningen, mens planerne for nye kontorpladser udformes.

Han kan derfor endnu ikke sige, om man vil tage imod tilbuddet om nabolokalerne, da planlægningen først akkurat er begyndt.

- Vi er meget glade for tilbuddet, og det vigtige for os er, at vi er tæt på Børsen og centrum af København. Det har vi været i mange år, og som organisation har vi identiteten her.

/ritzau/

  • Søren Gade
    Som godt naboskab vil Folketinget stille lokaler til rådighed, selv om de ikke vil kunne dække alle medarbejderne hos Dansk Erhverv, siger Søren Gade. (Arkiv). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen