Annonce
Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Birgit, Jessica, Tine og Trine er trofaste støtter, når håndboldkvinderne i gult er i kamp. Foto: Lars Hovgaard
Der var gris på grillen og sommerfugle i maven, da håndboldkvinderne i Nykøbing fredag trak rekordmange til Guldboxen. Her følger en stemningsreportage fra aftenen, hvor NFH satte tilskuerrekord.

Lugten af helstegt pattegris fornægter sig ikke foran Guldboxen fredag aften.

Men NFH-formand John Brædder har da også sammen med gode folk været i gang siden den tidlige morgenstund med at tænde op i de 12 store grille uden for sportshallerne i Nykøbing F.

- Jeg var i gang ved 6.30-tiden. Der skulle jo både stilles grille op og hentes 12 pattegrise oppe ved Stubbekøbing. Pavillonerne skulle også op, nu hvor vejret ikke var det bedste, lyder det fra grillmester og håndboldformand i én.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erfaringen med at håndtere pattegrise og grille fornægter sig heller ikke. Teknikken og succesen ligger i selve optændingen, må man forstå. Der skal holdes på varmen. Særligt, når blæsten kommer sådan ind fra siden. Her hjælper pavillonen også med.

Grillmester og håndboldformand John Brædder efter en lang dag omgivet af 12 helstegte pattegrise. Nu venter så oprydningen ... Foto: Lars Hovgaard

Ved 12-tiden kom dyrene over gløderne. Og ved 16-tiden kunne der skæres og parteres velgrillet kød.

- Det gik godt. Selv sværen blev sprød - og det er jo det vigtigste, lyder det fra en tilfreds John Brædder, der kort efter har smidt grillmester-forklædet og iklædt gul NFH-trøje byder de 2.620 tilskuere på lægterne velkommen til håndboldbrag i Guldboxen.

Det gik godt. Selv sværen blev sprød - og det er jo det vigtigste.

John Brædder

Aldrig før har så mange været til en håndboldkamp på Lolland-Falster. Og John Brædder fejrer det med at iværksatte en bølge hele vejen rundt.

Sommerfugle i maven

Stemningen er god. På kanten til det elektriske, skriver folketidende.dk i en næsten livedækning omkranset af orange bjælke på sitet.

Aldrig før har så mange overværet en håndboldkamp på Lolland-Falster. Foto: Lars Hovgaard

De 12 pattegrise og tilbehøret fra Viggaarden ligger godt i mavserne på de 600 sponsorer, som har hygget sig sammen i timerne forinden. Garneret med musik fra Jon From og fadøl fra hanerne.

Andetsteds i hallen har Johnny Andersen og hans 14 medarbejdere bespist i omegnen af 800-900 tilskuere - heriblandt 150 unge NFH-spillere og 60 rødblusede supportere fra Esbjerg. Derudover har han hjulpet med at partere de 12 helstegte pattegrise med den sprøde svær.

Johnny Andersen var en travl mand op til kampen - mange skulle bespises. Foto: Lars Hovgaard

- Jeg havde mange sommerfugle i maven op til denne dag. Men alt er gået godt, lyder det fra en tilfreds Johnny Andersen, der nu på tredje år forpagter hallens spisesteder.

Jeg havde mange sommerfugle i maven op til denne dag.

Johnny Andersen

Af alle dage er han også netop denne fredag begyndt som forpagter på Western Camp på Lolland, ligesom han har travlt med Røgeriet i Gedser i denne tid.

- En travl men rigtig god dag, lyder meldingen fra forpagteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se hvad der er skabt

Således kan kampen fløjtes i gang med et godt bespist publikum. Trommerne larmer, hænderne klapper, øllet flyder lystigt i hanerne. På måltavlen er cifrene med de røde fra Team Esbjerg fra starten. Men ikke mere, end at drømmen stadig lever.

Også hos en af de mest trofaste støtter til kvindehåndbolden i Nykøbing de seneste mange år.

En altid trofast støtte, sportschef Søren Jakobsen, har været med på hele rejsen. Også fredag aften. Foto: Lars Hovgaard

- Det er virkelig en god aften. Og man kan godt mærke, at stemningen har fået et gear op med stort set fuldt hus, lyder det fra sportschef Søren Jakobsen efterfulgt af et kort historisk tilbageblik:

- Jeg så min første NFH-kamp i 2011. Dengang var vi ganske få sponsorer. Se hvad der er blevet skabt her i Nykøbing de seneste 13 år.

Se hvad der er blevet skabt her i Nykøbing de seneste 13 år.

Søren Jakobsen

På banen bølger kampen frem og tilbage. Nok er der gult alle vegne i Guldboxen denne aften, men på gulvet er det nu mest de rødblusede fra Esbjerg, som dominerer.

Søren Jakobsen er dog ukuelig i sin kærlighed til de gule på banen.

- Intet er afgjort endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Naboen" hepper med

Efter pausen er afgørelsen dog ved at tegne sig. Jyderne har et ekstra gear på banen, men støtten til de lokale håndboldkvinder fortsætter. Selv i nederlagets stund.

Og med til at klappe og heppe til sidste minut er ”naboen” - direktør for Nykøbing FC, Axel Castenschiold, der normalt mest opholder sig på sidelinjen ved grønsværen i Lollands Bank Park side om side med Guldboxen.

Direktør for Nykøbing FC, Axel Castenschiold, havde fredag taget turen fra fodboldbanen til håndboldhallen. Foto: Lars Hovgaard

- Sådan er det jo - vi støtter hinanden, fodbolden og håndbolden. Og det er imponerende at se, hvad de har fået bygget op omkring håndboldholdet, det glæder jeg mig over, lyder det fra fodbolddirektøren, hvis eget hold lørdag skal til den jyske hovedstad for at kæmpe.

Formentlig uden 12 helstegte pattegrise som optakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikke’ en stemning

Nå, selv en rekordaften i håndboldens tegn på Lolland-Falster ebber jo ud på et tidspunkt.

I den mest gule supporter-sektion skal Birgit, Jessica, Tine og Trine lige sunde sig over afklapsningen på banen. Der skal dog mere til at ødelægge humøret hos trofaste NFH-støtter.

Endnu en aften i håndboldens tegn for Birgit, Jessica, Tine og Trine. Foto: Lars Hovgaard

- Selvfølgelig ærgerligt med et nederlag, men nok også forventeligt. Men sikke’ en stemning i aften. Vi har jo aldrig været så mange sammen til en håndboldkamp før. Det var godt at opleve, lyder det fra gruppens ”talskvinde” Trine efter endnu en hektisk aften på lægterne.

Vi har jo aldrig været så mange sammen til en håndboldkamp før.

Trine

Tv-folkene ruller de sidste kabler sammen, smilende spillere giver den sidste autograf til ung og gammel, de sidste krus tømmes for fadøl. Uden for i aftenmørket drypper regnen sagte ned over pavillon og grill.

Der er skabt meget på håndboldfronten på i Nykøbing det seneste årti. Nu også en helt ny tilskuerrekord i en næsten helt ny sportsarena.

Hvad bliver mon det næste …

  • Birgit, Jessica, Tine og Trine er trofaste støtter, når håndboldkvinderne i gult er i kamp. Foto: Lars Hovgaard
  • Grillmester og håndboldformand John Brædder efter en lang dag omgivet af 12 helstegte pattegrise. Nu venter så oprydningen ... Foto: Lars Hovgaard
  • Aldrig før har så mange overværet en håndboldkamp på Lolland-Falster. Foto: Lars Hovgaard
  • Johnny Andersen var en travl mand op til kampen - mange skulle bespises. Foto: Lars Hovgaard
  • En altid trofast støtte, sportschef Søren Jakobsen, har været med på hele rejsen. Også fredag aften. Foto: Lars Hovgaard
  • Direktør for Nykøbing FC, Axel Castenschiold, havde fredag taget turen fra fodboldbanen til håndboldhallen. Foto: Lars Hovgaard
  • Endnu en aften i håndboldens tegn for Birgit, Jessica, Tine og Trine. Foto: Lars Hovgaard
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes