Protest mod mørtelværks-boliger

NAKSKOV Planerne om boliger på Mørtelværksgrunden i Nakskov møder modstand. Både Landsforeningen Danmarks Jernbaner og Rådet for Bæredygtig Trafik har indsendt høringssvar til forslaget om den lokalplan og det kommuneplantillæg for Sydhavnen, der skal gøre byggeriet muligt. Og de to organisationer er ikke begejstrede.

De fastslår nemlig begge, at boligprojektet vil spolere muligheden for igen at få godstog til havnen.

"Landsforeningen Danmarks Jernbaner opfordrer Lolland Kommune til at forkaste forslaget om boligbebyggelse på den transporttunge erhvervshavn, idet etableringen af ny bebyggelse på mørtelværksgrunden vil umuliggøre en fremtidig genoprettelse og benyttelse af havnesporet, der er placeret på grunden frem til Skibsværftsvej", lyder det indledningsvis i høringssvaret fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner.

Det er indsendt af nakskovitten Anders Madsen, der er medlem af foreningens infrastrukturudvalg, og på foreningens vegne protesterer han også over, at kommunen i forbindelse med projektet lægger op til at bruge flere millioner kroner på en ny vejføring på Skandsen - pengene bør i stedet bruges på at retablere jernbanesporet.

"I vores øjne hænger det ikke sammen, at Lolland Kommune har investeret 57,1 million kroner i Nakskov Havn, men samtidig ikke er opmærksom på vigtigheden af at skabe forbindelse for godstransport på skinner mellem Nakskov Havn og Nakskov Station", skriver han i høringssvaret, hvor han nævner, at Enhedslisten i 2015 foreslog at afsætte to millioner kroner i kommunens budget til at genetablere sporene.

"Nu er tiden kommet til igen at tænke i en grøn, alternativ transportløsning. Vi finder det fremsynet at omdirigere tre millioner kroner fra vejændringer til genoprettelse og markedsføring af havnesporet, der kan tilbyde virksomheder en endnu mere fleksibel løsning, der er på forkant med den stigende efterspørgsel", skriver han.

I høringssvaret nævner han også, at man andre steder i landet satser på godstog. Det gælder eksempelvis på havnene i Esbjerg og Hirtshals. Det bør byrådet i Lolland Kommune lade sig inspirere af, mener han:

"Vi er klar over, at havnesporet i Nakskov fra politisk side er voldsomt nedprioriteret og således heller ikke er i brugbar stand for nuværende. Det er en forkert og meget kortsigtet løsning at henlægge et jernbanespor. Vi betragter fortsat havnesporet som relevant. Forude venter en positiv produktions- og erhvervsudvikling for erhvervshavnen."

I den forbindelse henviser han til, at kommunen faktisk i sin Kommuneplan 2017-2029 skriver, at godstransport på jernbanen kan få et løft, når den nye Storstrømsbro og Femern-forbindelsen er klar.

Endelig påpeger han, at kommunen for få år siden godkendte et større legepladsprojekt i byrummet omkring Nakskov Indrefjord og Winchellsgade.

"Vi har en forventning om, at investeringerne i byrumsprojektet fra 2018 med legeplads, multibaner og siddebænke skal fortsætte som en grøn bypark på mørtelværksgrunden, hvor der ligeledes er plads til markeder, festivaller etcetera", skriver han.

Også Rådet for Bæredygtig Trafik protesterer som nævnt over boligplanerne. Godstransport på skinner vinder nemlig frem, påpeger rådet.

"Ifølge et ganske vist ældre skøn fra Transportministeriet forventes det, at der vil være 75 procent mere gods at transportere i 2025 end i 2005. Alligevel har Banedanmark de sidste mange år nedlagt flere sidespor, havnespor og læssepladser. Det er en stærkt beklagelig udvikling, som stikker af fra klimapolitiske tiltag og strategier, og der bør derfor skubbes på, fra politisk side, fra Danske Havne og fra lokale havnes side, for at få genetableret spor til og på havnearealer, der muliggør transport af godsvogne til og fra terminaler og til og fra omladningsfaciliteter. Og altså også i Nakskov.

Vi anbefaler derfor, at havnesporet opretholdes med sin nuværende linjeføring, så man ikke havner i en situation, hvor man løber risikoen for at nedlægge skinneinfrastruktur, som senere viser sig at være nødvendig for at kunne imødekomme fremtidige lokale og regionale transportbehov på en klimavenlig måde", skriver rådets sekretær, Leif Kajberg, i et høringssvar.

Han påpeger, at "ikke så få" transportpolitikere, NGO'er, transportforskere og internationale fagfolk har givet udtryk for, at godstransporten på jernbane skal opprioriteres. Og i indsigelsen opfordrer han kommunen til at gennemføre en rundspørge til potentielle godskunder, der kunne være interesseret i etablering af godsspor på havnearealerne.

Byrådsmedlemmerne har endnu ikke fået høringssvarene og formanden for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S), nøjes derfor med at sige, at svarene vil indgå i politikernes overvejelser.

Manden bag boligplanerne, Lars-Erik Houmann Christensen, medgiver, at projektet vil spænde ben for en godsbane.

- Det er formentlig rigtigt: Man kan ikke køre godstog og have en boligejendom på samme plads. Så det er et valg, siger han og giver udtryk for, at det må være et nemt valg:

- Jeg kan ikke se konflikten, for det er mange, mange år siden, der har kørt et tog der. Skinnerne er ikke længere brugbare, og jeg tror ikke, man bruger den slags trafik længere. Og alternativt kan man lave nogle boliger, byen har brug for, fastslår han.