Annonce
112

310 kilo kokain fra Brasilien havnede i Fredericia

En gruppe mænd spejdede forgæves på havnen i Fredericia efter en bestemt container med 310 kilo kokain sidste sommer, hævder anklagemyndigheden (arkivfoto). Foto: Polfoto/Carsten Ingemann

Syv mænd fra Holland og Belgien ledte desperat efter narko-container på havnen i Fredericia, mener anklager.

En tidlig morgen i juli 2015 snusede en gruppe mænd rundt på havnen i Fredericia og kiggede ud over stakkevis af containere.

Det var én bestemt container, de spejdede efter. UESU2292595 var den, de ville have fat i.

Containeren indeholdt blandt andet gods 310 kilo kokain i sække. Den var kommet fra Antwerpen, og forinden var den blevet afskibet fra en havn i Brasilien.

Mændenes opførsel beskrives detaljeret i anklageskriftet om en af de hidtil største sager om kokain i Danmark.

I to hold kom i alt syv mænd kørende fra Belgien og Holland. De tiltales for at ville tage kontrol over kokainen i Fredericia. Og for derefter at ville bringe de mange kilo ud af Danmark igen.

Men det mislykkedes, og containeren endte i stedet hos firmaet Holger Christiansen A/S i Esbjerg. Her slog ansatte alarm, hvorefter politiet fik fat i stoffet.

Alle syv mænd nægter sig skyldige, og sagen vil blive afgjort over en stribe retsmøder i oktober og november ved Retten i Kolding.

De seks sidder varetægtsfængslet i danske arresthuse, mens den sidste ventes at blive udleveret snart, oplyser senioranklager Lars Petersen.

I anklageskriftet hedder det blandt andet, at fire af mændene stod ved en af portene til Fredericia Havn klokken 04.27 om morgenen 11. juli.

Blot tre timer forinden var den blevet losset fra et skib.

Gruppen tog til Hotel Svanen i Billund, og fra computere i hotellets lobby forsøgte de at spore containeren, påstås det i anklageskriftet.

Muligvis opstod der frustration. I hvert fald tilkaldte de hjælp. Tre andre, der også er tiltalt, kørte derpå ligeledes til Danmark.

Samtlige syv indlogerede sig derefter på Hotel Postgården i Fredericia. Og næste nat fortsatte de jagten på containeren til fods og i biler, mener anklagemyndigheden.

Da politiet afslørede sagen om det store fund på virksomheden i Esbjerg, lød det, at kokainen kunne blandes op til 1200 kilo - og at salgsværdien på gaden ville være 800-900 millioner kroner.

- Det er en sag af usædvanlige dimensioner, har politiinspektør Brian Voss Olsen sagt.

I efterforskningen har de danske betjente arbejdet sammen med kolleger i Holland og Belgien. Også lande uden for Europa har deltaget. Og teorien er altså, at stoffet skulle ud af Danmark igen.

  • Fredericia modtog container med kokain
    En gruppe mænd spejdede forgæves på havnen i Fredericia efter en bestemt container med 310 kilo kokain sidste sommer, hævder anklagemyndigheden (arkivfoto). Foto: Polfoto/Carsten Ingemann
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen