Annonce
112

Årelange fængselsstraffe for grov indbrudsbølge

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Årelange fængselsstraffe for grov indbrudsbølge.

NAKSKOV Der blev udmålt rigtigt lange fængselsstraffe, da man i går i en domsmandssag ved Retten i Nykøbing var nået frem til domsafsigelse ved det tredje og sidste retsmøde.

Sagen drejede sig om tre indbrud af særlig grov beskaffenhed i East Metal i Nakskov, XL-Byg i Ringsted og hos en murermester i Vojens i Jylland.

Den 29-årige Sebuha Hasani fra Falster blev idømt to år og ni måneders fængsel. Han blev også frakendt kørekortet, men det har ikke den store betydning, idet han også blev udvist af Danmark for bestandigt.

Den 34-årige Serkan Aydemir fik en dom på et år og otte måneder og han fik en advarsel efter udlændingeloven. Det er det, man før kaldte en betinget udvisning.

De blev begge dømt for at have begået de tre indbrud sammen med en tredje person, der er stukket af fra politiet. Når der var forskel på strafudmålingen, var det fordi, Hasani også blev dømt for vold på et diskotek i Nykøbing og mod en medfange i Storstrøms Fængsel.

Den 57-årige Kiril Kirilov blev idømt et års fængsel. Han var ikke med til indbruddene, men var alene hyret som chauffør til at bringe varerne ud af landet, så han blev dømt for hæleri. Han er bulgarsk statsborger og uden tilknytning til Danmark, så han blev udvist med indrejseforbud i seks år.

Forsvarerne for Hasani og Aydemir gjorde i deres procedure meget ud af at understrege, at ingen af dem var set og genkendt eller havde efterladt sig spor på nogen af de tre gerningssteder.

Dommerne var dog enige om at dømme de to for indbruddene på baggrund af, at de kørte rundt i en varebil, der var blevet nummergenkendt i nærheden af gerningsstederne i Ringsted og Vojens og ligende den, der kunne ses på overvågningsvideoen fra XL- Byg i Ringsted. Og så var de i besiddelse af det koben, der med sikkerhed var anvendt til indbruddet i Vojens, da de blev anholdt på Falster dagen efter.

Derefter var indicierne så stærke, at de også blev fundet skyldige i indbruddet i Nakskov, som blev begået før, varebilen var lejet og uden spor på gerningsstedet. Kosterne blev fundet i den bulgarske varebil.

Kirilov modtog dommen, Aydemir tog betænkningstid, mens Hasani ankede sin dom med udvisning for bestandigt.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer