Annonce
112

Beboerformand: De dræbte var et normalt par

To af de tre mennesker, der blev dræbt ved en eksplosion i en lejlighed, boede sammen i andelsforening.

- Det var et helt almindeligt par, der boede i lejligheden. Og jeg kendte dem, som man nu kender naboer, siger Tobias Mürsch.

Han er formand i andelsforeningen Kongens Bryghus på Rahbeks Allé 5 på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro i København, hvor tre personer søndag omkom.

Omkring middagstid blev decemberfreden i andelsforeningen brudt, da der skete en eksplosion i en af lejlighederne i nummer fem på Rahbeks Allé øverst oppe.

- Her bor en jævn blanding af folk. Det er både børnefamilier - men også alle andre slags mennesker. Og parret i nummer fem var helt fine, siger andelsformanden.

Tobias Mürsch var ikke hjemme, da eksplosionen, der kostede tre mennesker livet, fandt sted. Men han fortæller, at politiet efterfølgende har underrettet folk i foreningen om, hvad der er sket.

- Det hele foregår stille og roligt. Vi har fået at vide, at der er omkommet tre - blandt andet lejlighedens beboere. Og så er der blevet tilbudt krisehjælp til de folk, der har brug for det, siger andelsformanden.

I lejligheden øverst oppe i nummer fem boede en kvinde på 34 år og en mand på 38. De er begge døde.

Derudover en mand på 69 år omkommet. Han er i familie med lejlighedens beboere.

Politiet har en mistanke om, at eksplosionen muligvis ikke er tilfældig. Og der foreligger mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag, oplyser vicepoliti-inspektør Lau Thygesen til Ritzau.

Politi og brandvæsen fik alarmen klokken 12.13 søndag, og ved ankomsten blev de tre personer fundet forskellige steder i ejendommen. Begge mændene lå i trappeopgangen på hver deres etage.

Politiet har ikke mistanke om, at andre personer er involveret i den formodede forbrydelse.

- Umiddelbart nej, men vi har alle muligheder åbne lige nu, og vil ikke konkludere noget, siger Lau Thygesen.

/ritzau/

Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?