Annonce
112

Brian Mikkelsen skal vidne i historisk retssag på Færøerne

I kalenderen har Retten på Færøerne afsat 102 retsmøder i sagen om store tab i Eik Banki. Oveni er der 23 reservedage. To sorenskrivere, Henrik Møller og Peter Flügge, håndterer sagen, hvor statens selskab får kritik af de sagsøgte. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Berygtet dansk spekulant, indkøbscentre i Tyskland og andre projekter påførte færøsk bank store tab.

Statens opgør med påstået elendig ledelse i banker er nu nået til Torshavn. Retten på Færøerne lægger mandag lokale til endnu en retssag, og her er det den tidligere ledelse og revision i Eik Banki, som står for skud.

150 millioner kroner lyder kravet fra det statslige selskab Finansiel Stabilitet (FS), som har sagsøgt to daværende direktører, formand og næstformand i bestyrelsen samt den eksterne revision.

Foreløbig er der plottet 102 retsmøder ind i kalenderen, og det er den mest omfattende sag nogensinde i Retten på Færøerne.

Flere advokater fra Danmark skal pendle med fly, og de vil undervejs i den langstrakte proces stille spørgsmål også til vidner fra den sydlige del af kongeriget. Blandt dem er Brian Mikkelsen (K), der var økonomi- og erhvervsminister i 2010 og 2011, og den tidligere direktør i Nationalbanken, Nils Bernstein.

Ligesom i andre retssager om for eksempel Amagerbanken og Roskilde Bank bruger staten ordet "uforsvarlig" som et omkvæd om det, der foregik i Eik Banki, op til tvangsopløsningen i 2011.

Det færøske pengeinstitut havde en meget uregerlig datter i form af Eik Bank Danmark, hvis ledelse også er sagsøgt i en separat sag i Østre Landsret. Her er kravet 250 millioner kroner.

Moderbanken i Torshavn pumpede i alt 150 millioner ind i den danske datterbank i 2010, selv om man på det tidspunkt vidste eller burde have vidst, at datteren ikke længere opfyldte lovens krav om solvens, mener staten.

Men i det hele taget var den samlede investering på 1,2 milliarder kroner i datterbanken uforsvarlig, hævder Finansiel Stabilitet.

Retssagen vil desuden zoome ind på Eik Bankis tab på udlån til fem kunder. 115 millioner kostede det at holde hånden under en færøsk entreprenør, som ville opføre 268 boliger i Torshavn. Men også finansiering af tyske indkøbscentre, et projekt på Rømø med wellnesscenter, golfbane og ferieboliger og en berygtet dansk spekulant gav store tab.

Sidstnævnte, Vagn William Andersen, tidligere læge og hashsmugler, fik støtte til sit projekt Sydporten på 40.000 kvadratmeter, selv om han "end ikke havde bopæl i Danmark", anfører Finansiel Stabilitet.

Banken lod sig lokke af en såkaldt upside-aftale. 40 procent af avancen ville man kunne få, men denne fristelse gjorde banken blind for den enorme risiko, mener statens selskab. Resultatet var et minus på 158 millioner.

En af de sagsøgte er den daværende direktør Peter Marner Jacobsen, der også optræder i retssagen om datterbanken, hvor han var bestyrelsesformand.

Han kræver afvisning eller frifindelse og kritiserer i den forbindelse Finansiel Stabilitets dobbeltrolle. Det var nemlig FS selv, der i sin tid krævede, at Eik Banki stillede garanti og gav den kriseramte datter 50 millioner kroner.

Nu mange år senere kan FS ikke få erstatning af de bankchefer, som efterkom kravet fra FS, påpeger advokat Søren Lundsgaard i et indlæg i sagen.

/ritzau

  • Over 100 retsmøder om tab i færøsk bank
    I kalenderen har Retten på Færøerne afsat 102 retsmøder i sagen om store tab i Eik Banki. Oveni er der 23 reservedage. To sorenskrivere, Henrik Møller og Peter Flügge, håndterer sagen, hvor statens selskab får kritik af de sagsøgte. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Nykøbing

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen