En boksetræner fra Birkerød leder en milits, som kæmper mod prorussiske separatister i det østlige Ukraine.
Det er ikke kun kampe i Syrien, som trækker i danske krigere.
Også konflikten i Ukraine har fået danske statsborgere til at rejse ned til Kalashnikov og blodige sammenstød, skriver Berlingske.
Ifølge avisen har i alt syv mænd fra Danmark taget turen til Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine, hvor ukrainsk militær og prorussiske separatister har kæmpet de seneste fem måneder.
Isa Munajev står i spidsen for en bataljon af overvejende tjetjenske frivillige, der kæmper på den ukrainske side af konflikten mod separatisterne.
Han har folkeregisteradresse i Birkerød og er et kendt ansigt i det dansk-tjetjenske miljø. Blandt andet var han formand for den tjetjenske forening Frit Kaukasus og kalder sig minister i den tjetjenske eksilregering.
I Birkerød arbejdede han som boksetræner for et ungdomshold, efter at han i 2007 kom til Danmark.
Seks mænd fra Danmark har sluttet sig til den tjetjenske kampgruppe. Fem af dem har dansk statsborgerskab, og de fleste har rødder i det urohærgede Nordkaukasus.
En af dem kalder sig Timur, da han ønsker at være anonym. Han fortæller, at de seks menige frivillige kendte hinanden i Danmark.
Selv læste han på universitetet, før han for to måneder siden valgte at blive kriger i Ukraine. Nu har han en Kalashnikov over skulderen, fordi billederne fra det østlige Ukraine virkede som et glimt fra krigene i Tjetjenien.
Han er muslim, men han understreger, at kampen ikke handler om religion, men om et Rusland, der "vil genoplive Sovjetunionen".
- Vi spiser og bor sammen med ukrainerne. Hvis det handlede om religion, så kunne man jo tage til Syrien, hvor der er mange, der vil lave jihad og alt det der. Så nej, det har ikke noget med religion at gøre, siger Timur til Berlingske.
Politiets Efterretningstjeneste har "ingen kommentarer" til de danske krigere i Ukraine, men Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet, mener, at de udgør en risiko.
- Det afgørende er jo ikke, hvad de kæmper for, men hvilket miljø de bliver bragt ud i, og som senere kan forrå dem. På den måde synes jeg ikke, at dette er væsentligt anderledes end dem, der drager til Syrien for at kæmpe med IS. Man bør tage et seriøst kig på dem, når de vender hjem, siger han til Berlingske.