Personer, der løslades fra arresthuse uden at have fået en dom, får ikke hjælp til at returnere til samfundet.
Det er et velkendt problem, at der ikke altid bliver holdt godt øje med personer, der bliver løsladt fra landets fængsler.
Sådan lyder det fra Kriminalforsorgsforeningen som reaktion på, at den 22-årige mand, der sidste weekend stod bag to skudattentater i København, ikke fik hjælp eller holdt under opsyn, fordi han blev løsladt uden at have fået en dom.
- Der er her tale om et mangeårigt, velkendt hul i lovgivningen. Er der tale om radikaliserede, er vi også på herrens mark, for de relevante myndigheder holdes hen i uvidenhed, og det betyder i værste fald, at nye terrorhandlinger ikke bliver forhindret, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, der organiserer civilt ansatte som for eksempel lærere og pædagoger i fængslerne.
Politiken skriver søndag, at hvis man har afsonet en dom på eksempelvis ét år, skal man have hjælp til at komme tilbage til samfundet, som reglerne er i dag.
Men hvis man kommer ud uden dom efter at have siddet varetægtsfængslet lige så længe, er der ingen til at tage imod.
Det sidste var tilfældet, da Omar El-Hussein blev løsladt fra den ene dag til den anden 30. januar.
John Hatting mener, at problemet ikke bare gælder personer, der er blevet radikaliseret i fængslerne, men også alle andre, der kommer ud af fængslet.
- Vi ved, at Kriminalforsorgen og kommunerne har rigtig svært ved at hjælpe de løsladte med en bolig. Antallet af mennesker, der løslades til hjemløshed, er sikkert meget højere end de officielle tal. En del mennesker får nemlig proforma-adresser, fordi de bare gerne vil ud af fængslet, siger han.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, skriver i en mail til Politiken, at det skal sikres, "at der i forbindelse med udslusning af indsatte sker den nødvendige koordinering mellem kriminalforsorgen og landets kommuner".