Annonce
112

Flere alvorlige kriminelle sager er aldrig opklaret

Brandattentatet mod Tårsvejens Kiosk i Nakskov 6. august 2017 er en af de mange kriminelle handlinger, hvor det ikke er lykkedes at finde gerningsmændene. Foto: Jan Knudsen

En stribe alvorlige sager fra bandekonflikten på Lolland i 2017 er fortsat uopklaret

LOLLAND Det fyldte meget i det offentlige rum, at der sidste år var en bandekonflikt mellem grupperingerne Satudarah og Mongols om at sidde på kriminalitetsmarkedet på Lolland og Falster.

Efterhånden som flere af de mest aktive deltagere i den konflikt efterhånden er sat ind bag lås og slå - flere med meget lange fængselsstraffe - er der faldet mere ro over lokalsamfundet med færre skyderier og voldelige overfald til følge.

Men tilbage står, at trods en massiv indsats fra politiet på flere planer er der flere af de meget alvorlige forbrydelser, der blev begået på de korte måneder mellem juli og oktober 2017.

Der er tale om forbrydelser som brandstiftelse, hvor folk kan komme i livsfare, og drabsforsøg med straframmer i den helt tunge ende af det danske retssystem.

Vi har forelagt listen i faktaboksen ved siden af for linjechefen for central efterforskning, politiinspektør Kim Kliver, der bekræfter, at de alle havde med den verserende bandekonflikt at gøre undtagen hjemmerøveriet i Bagerstræde i Sandby 30. juli.

Om sagernes forløb siger Kim Kliver:

- Der foretages fortsat efterforskning i en del af sagerne, men med baggrund i den efterforskning, der på daværende tid foretoges, fandt vi andre muligheder for at fjerne de enkelte bandekriminelle fra deres voldsudøvende virksomhed mod hinanden.

- Det kan således ikke stå alene, at der ikke nødvendigvis er sigtede på de anførte forhold, men at konflikten og den voldsparathed, som de var i besiddelse af, blev afsluttet med andre sigtelser, der udmøntede sig i langvarige fængselsstraffe.

- Alle sagerne er endnu ikke afsluttet i retssystemet, idet enkelte er anket til landsretten, siger Kim Kliver.

Der ser altså ikke ud til at være flere sager på vej med nye tiltaler i de alvorlige sager.

Folketidende har registreret en enkelt sag om en ung mand, der er tiltalt for at sælge hash fra Tårsvejens Kiosk i Nakskov tilbage i juni måned 2017.

Sagen er ikke behandlet, da det ikke har været muligt at finde den 20-årige mand uden fast bopæl og forkynde retsmødet for ham.

Her en liste over de alvorlige og farlige kriminelle sager fra 2017, som ikke er opklaret af politiet.
Det er ikke opklaret, hvem der skød med skarpt mod Nete's Kiosk i Sakskøbing 11. juli.
Det er ikke opklaret, hvem de fem til seks hætteklædte mænd var, der 22. juli trængte ind i Tårsvejens Kiosk og overfaldt et ungt medlem af gruppen Mongols i låret med en kniv.
Det er ikke opklaret, hvem de to sidste gerningsmænd var til et hjemmerøveri på Begerstræde i Sandby 22. juli, hvor to mænd ud af fire eller fem gerningsmænd nu er dømt.
Det er heller ikke opklaret, hvem de to mænd var, der om natten 6. august satte ild til Tårsvejens Kiosk i Nakskov ved at hælde brandbare væsker ind i kiosken og derefter flygte til fods ad Eigslervej.
25. august blev der også sat ild til Nete's Kiosk i Vestergade i Sakskøbing.
Det er heller ikke opklaret, hvem der skød mod Satudarahs klubhus i Vestergade i Maribo. Heller ikke, hvem der samme aften kørte flugtbilen af mærket Seat Leon væk fra stedet.
Endeligt er der heller ikke sat gerningsmand på den person, der kørte en bil ind i en ung kvinde i Vestergade i Maribo 25. oktober. Kvinden var kæreste med en ledende skikkelse i Mongols, og det menes at være et attentatforsøg på denne.

  • Brandattentatet mod Tårsvejens Kiosk i Nakskov 6. august 2017 er en af de mange kriminelle handlinger, hvor det ikke er lykkedes at finde gerningsmændene. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

90 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift