Annonce
112

Flere forklaringer i retten

Den arabiske butik lå til venstre, og det var her, at branden begyndte natten til 28. maj 2018. Foto: Anders Knudsen

Tror PKK står bag kæmpebrand.

NYKØBING Der blev talt meget og længe, da to af de tre tiltalte i brandsagen fra Østerport tirsdag afgav deres forklaringer ved Retten i Nykøbing.

De to tiltalte, en mand på 38 år og en mand på 28 år, gjorde nemlig meget ud af deres forklaringer til rettens dommere, advokater og tilhørere.

Og et par gange måtte anklager Susanne Bluhm sige, at hun faktisk ikke forstod, hvad der blev sagt.

Desuden måtte det hele tolkes til arabisk, da de to tiltalte begge er fra Syrien.

Mellemmand

Den 38-årige forklarede, at han i foråret 2018 var i ulønnet praktik hos den 28-årige. Sidstnævnte ejede forskellige forretninger og firmaer.

Blandt dem var en arabisk butik og en vandpibecafé, der lå lige over for hinanden.

- Jeg passede cafeen. Butikken havde jeg ikke noget at gøre med, fastholdt han.

Den 38-årige lærte den 37-årige, der er tredje mand i sagen, at kende via cafeen. Blandt andet skulle de på et tidspunkt lave en handel om nogle stole til vandpibecafeen.

- Men handlen blev ikke til noget, sagde den 38-årige, der tit fungerede som mellemmand for sin 28-årige ven og chef.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange samtaler

Op til branden 28. maj i fjor talte den 38-årige en del gange i telefon med den 37-årige.

De lavede flere aftaler om, at den 37-årige skulle komme på cafeen for at drikke kaffe, men de fleste gange dukkede den 37-årige ikke op.

Den 38-årige sagde også, at den 37-årige havde lovet at skaffe vandpibetobak, men det talte de ikke om i telefonen.

- Jeg vidste ikke, om det var ulovligt, sagde han.

27. maj, også om aftenen, var der flere samtaler mellem de to. Her sagde den 37-årige, at "i dag laver vi grill. Det er 100 procent sikkert".

Den 38-årige forklarede, at der var aftalt et grillparty i anledning af hans datters fødselsdag.

- Men jeg kom sent hjem fra København, så det blev ikke til noget, sagde han.

Derefter tog den 38-årige hjem. En time senere brød branden løs og hærgede hele Østerport-ejendommen med flere lejemål og boliger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har mange fjender

Den 28-årige forklarede, at han fra ejendommen drev flere firmaer og butikker.

Af hans forklaringer kunne man forstå, at det ikke var en nem sag. Blandt andet havde han svært ved at gennemskue forsikringsforholdene.

- Derfor fik jeg Almindelig Brand til at stå for det, og jeg var der en gang om ugen, sagde den 28-årige.

Anklager Susanne Bluhm sagde, at brandforsikringen på butikken var den eneste, der var betalt, men det afviste den 28-årige.

Han afviste også, at han skulle have bestilt eller betalt nogen for at sætte ild på forretningen.

- Hvorfor skulle jeg det? Forsikringssummen var 500.000 kroner, og jeg havde varer for 400.000 kroner. Så kunne det bedre have betalt sig at brænde cafeen af, sagde han.

I retten sagde han, at han havde mange misundelige fjender. Han havde også et politisk problem.

- Jeg blev opsøgt af tre fra PKK (kurdisk parti, red.), som ville have, at jeg skulle give penge til dem. Det sagde jeg nej til, sagde den 28-årige.

Han kunne dog ikke sige, om det var PKK, der stod bag branden i Østerport. Men han tror det.

Læs også artiklerne ”Tidligere tavs tiltalt talte” – ” Brandstifter på video” – ” Måske handel med politi” – ” Protest afvist” – ” Betjente bevogtede” i onsdagens Folketidende.

  • Den arabiske butik lå til venstre, og det var her, at branden begyndte natten til 28. maj 2018. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer