Kommunerne er sjældent i dialog med PET, selvom Kriminalforsorgen fremover skal inddrage PET i mistanker.
Mens Kriminalforsorgen fremover skal inddrage PET, Politiets Efterretningstjeneste, i samtlige bekymringer om radikalisering, er kommunerne sjældent i direkte dialog med PET.
Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Et rygte om to piger på vej til Syrien, en anonym opringning med en advarsel om Hizb ut-Tahrir og en bekymring fra en læge, hvor en ung patient tegner kampvogne og taler om hellig krig.
Det er nogle eksempler fra de hundredvis af indberetninger om radikalisering, som kommunerne skal forholde sig til, viser aktindsigter, som Jyllands-Posten har fået i en række kommuner.
Når eksempelvis en skolelærer laver en indberetning om mulig radikalisering, er det op til kommunen at give beskeden videre til politiet, hvis den finder indberetningen særligt bekymrende. Politiet kan herefter underrette PET.
Efter attentaterne i København har justitsminister Mette Frederiksen (S) ændret praksis, så alle indberetninger om bekymring for radikalisering i fængslerne nu skal sendes direkte fra Kriminalforsorgen til PET.
Flere partier mener, at også kommunerne og PET skal arbejde tættere sammen.
- Hvis vi skal forebygge radikalisering, er det vigtigt, at vi får opdaget det hurtigt, siger Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre til avisen.
Dansk Folkeparti mener, at kommunerne bør have en fælles tjekliste at sagsbehandle ud fra, så de ved, hvornår en indberetning skal ende hos PET.
Men den arbejdsgang er svær at systematisere, når det kommer til kommunerne, mener Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.
- Jeg vil ikke afvise, at vi vil se mere på myndighedernes samarbejde, men der er meget stor forskel på typen af indberetninger, så kommunerne skal arbejde ud fra de konkrete udfordringer og ikke skemaer, siger Trine Bramsen.