Fupforsøg mod ældre kvinder slår fejl
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi mange henvendelser til lokale borgere om ikke at stole på folk, der ringer og udgiver sig for at være bankmænd, har givet gevinst. Tirsdag lugtede tre ældre kvinder nemlig lunten. Foto: Asger Ladefoged
Asger Ladefoged
Tirsdag var kriminelle svindlere igen på rov på Lolland-Falster. Men denne gang blev de luret af vakse borgere.
Tirsdag blev tre ældre kvinder i Nykøbing og Næstved udsat for forsøg på svindel gennem telefonopkald, hvor bedragere udgav sig for at være fra kvindernes bank.
Det er langtfra første gang, sådan en episode finder sted på Lolland-Falster. I år har telefonkriminaliteten været særdeles aktiv, og tilbage i august sigtede Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en mand de havde efterlyst identiteten på, og som havde været notorisk telefonsvindler i området.
Svindlere stadig aktive
I Nykøbing blev en 83-årig kvinde ringet op klokken 13.57 af en mand, der oplyste, at der var problemer med hendes hævekort. Han foreslog, at "banken" ville sende en medarbejder for at afhente det gamle kort og levere et nyt. Kvinden kontaktede sin bank, som bekræftede, at opkaldet var et fupforsøg.
Samme dag kl. 14.35 blev en 93-årig kvinde fra Næstved ringet op med en besked om, at der var blevet hævet et forkert beløb fra hendes konto, og hun skulle derfor have et nyt betalingskort.
Kort tid efter henvendte en ukendt person sig ved hendes hjem, men hun lukkede ikke op.
Nykøbingenser nægtede
Endelig blev en 89-årig kvinde fra Nykøbing klokken 18.28 kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra "banken".
Hun blev instrueret i at placere sit dankort i en kuvert til afhentning. Kvinden afbrød dog samtalen og nægtede at følge instruktionerne.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker