Annonce
112

Hård tone på nettet kan ifølge PET føre til terrorvold

En hård tone og trusler på de sociale medier kan påvirke svage sjæle og psykisk syge til at begå terrorlignende vold, vurderer PET. Foto: Reuters/Dado Ruvic

Stadig flere trusler præger de sociale medier. Det kan ifølge PET måske få svage sjæle til at begå angreb.

Tilsvininger og trusler på de sociale medier af offentlige personer som for eksempel politikere kan i værste fald gøre større skade end som så.

Svage sjæle risikerer nemlig at blive påvirket af den slags til at begå forbrydelser, som vil minde om terror. Det vurderer Politiets Efterretningstjeneste (PET).

- Det lægger sig op ad den problemstilling, som vi kender, nemlig at sårbare og psykisk syge personer er lettere påvirkelige og også at radikalisere end andre, fortæller PET-chef Finn Borch Andersen.

- Disse personer er også målgruppe for blandt andet Islamisk Stat, siger han.

Efterretningstjenestens vurdering fremgår af den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark. Den blev offentliggjort op til weekenden.

Her fremhæver PET, at forekomsten af trusler og falske nyheder på de sociale medier er stigende.

- Mens hovedparten af disse ytringer ikke fører til konkret angrebsplanlæggelse, vurderer Center for Terroranalyse (afdeling i PET, red.), at sådanne tilkendegivelser kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der har karakter af terror, står der i vurderingen.

Året 2017 bød på flere eksempler på trusler via nettet mod offentlige ansatte og offentlige profiler. Blandt andet blev en 61-årig kvinde fra Slagelse dømt for trusler mod det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe.

- Man er med til at opildne en stemning, når man peger på et menneske og siger, at det menneske skal slås ihjel, sagde dommer Lene Sigvardt, da dommen blev afsagt.

Den 61-årige slap med en betinget fængselsdom. Værre gik det imidlertid for en 37-årig fynbo. Han blev i 2016 dømt for Facebook-trusler mod Enhedslistens Pernille Skipper.

Han fik seks måneders ubetinget fængsel. Manden var tidligere dømt for true tidligere Odense-borgmester Anker Boye (S). I dommen indgik også en truende mail sendt til Fyns Politi.

Hos PET vil man ikke komme med konkrete eksempler. Men det er efter alt at dømme sager som dem fra Slagelse og Fyn, der til en vis grad bekymrer PET.

- Det er klart, at en meget, meget hård retorik på sociale medier vil kunne påvirke sårbare personer til at gøre noget, som de måske ellers ikke ville have gjort, siger Finn Borch Andersen.

- Vi synes, det er værd at påpege, at den brutalisering af tonen, som vi ser på nettet, kan være med til at destabilisere sårbare personer, lyder det fra PET-chefen.

Ud over sager om trusler er flere blevet dømt for via Facebook at have fremsat forhånende ytringer om religiøse og etniske grupper. Der er også flere, der er blevet dømt for ytringer, som billiger terrorangreb.

  • FILE PHOTO: A picture illustration shows a Facebook logo reflected in a person''s eye, in Zenica
    En hård tone og trusler på de sociale medier kan påvirke svage sjæle og psykisk syge til at begå terrorlignende vold, vurderer PET. Foto: Reuters/Dado Ruvic
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer