Annonce
112

Iransk efterretningstjeneste planlægger attentat på dansk grund

PET's chef, Finn Borch Andersen, orienterede tirsdag pressen om den omfattende politiaktion, der lukkede store dele af Danmark ned i september. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

PET-chef oplyser, at truslen for et angreb fra iranske spioner i Danmark ikke er "elimineret".

En meget alvorlig og usædvanlig sag.

Sådan beskriver chefen for politiets efterretningstjeneste (PET) den gigantiske politiaktion, der 28. september lukkede store dele af Danmark ned.

På et pressemøde fortæller han, at aktionen skyldtes, at en iransk efterretningstjeneste havde planer om et attentat i Danmark.

I den forbindelse er en norsk statsborger med iranske rødder 21. oktober blevet anholdt. Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark".

- Der er kort sagt tale om en sag, der handler om en iransk efterretningsvirksomhed, som efter vores opfattelse planlagde et attentat i Danmark, siger PET-chef Finn Borch Andersen.

Den anholdte er også sigtet for have taget del i forberedelserne til attentatet.

Karl Melin, der er fra den svenske efterretningstjeneste, Säpos, pressetjeneste, oplyser, at anholdelsen fandt sted i Göteborg.

- Vi fik en begæring fra den danske efterretningstjeneste PET, og så har vi pågrebet en person, som mistænkes for en forbrydelse, som skal være begået i Danmark, siger han til nyhedsbureauet TT.

Manden nægter sig skyldig og er foreløbigt varetægtsfængslet til 8. november.

Finn Borch Andersen understreger dog, at risikoen for iransk planlagte angreb stadig eksisterer, selv om en mand er fængslet.

- Det gør naturligvis ikke, at truslen er elimineret, siger han.

Ifølge PET er målet for attentatet en gruppe på tre herboende iranere, som bor i Ringsted. Iranerne menes at være en del af gruppen ASMLA.

ASMLA står for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz. Gruppen kæmper for, at et område i Iran bliver selvstændigt.

Og sikkerheden for dem bliver der ikke skruet ned for.

- Der vil fortsat være behov for omfattende sikkerhedsforanstaltninger omkring de pågældende personer, siger han om gruppen.

Det var i forvejen kendt af politiet, at der var en trussel mod den iranske gruppe i Danmark - ligesom politiet i Belgien og Holland også har efterforsket trusler mod regeringskritiske, iranske grupper tidligere i år.

Af samme grund fik de truede iranere i Danmark politibeskyttelse.

I september blev der begået et terrorangreb i Iran, som ASMLA tog skylden for. I den forbindelse vurderede PET, at truslen mod de herboende medlemmer af gruppen blev intensiveret.

- Umiddelbart før den 28. september konstaterede vores livvagter, at den nu varetægtsfængslede mand fotograferede den danske ASMLA-leders bopæl.

- På baggrund af vores efterforskning stod det hurtigt klart, at pågældende havde til hensigt at overdrage informationerne til en iransk efterretningstjeneste, fortæller Finn Borch Andersen.

I arbejdet har PET fået hjælp fra sine norske og svenske pendanter, PST og Säpo, samt Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark.

- Vi står med en usædvanlig og efter vores opfattelse meget alvorlig sag. Vi har med en iransk efterretningstjeneste at gøre, der planlægger et angreb på dansk grund.

- Det siger sig selv, at det under ingen omstændigheder er noget, vi kan eller vil acceptere, lyder det fra Finn Borch Andersen.

  • Martin Sylvest
    PET's chef, Finn Borch Andersen, orienterede tirsdag pressen om den omfattende politiaktion, der lukkede store dele af Danmark ned i september. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

90 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift