Annonce
112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Den 16. maj opstod en brand på en byggeplads ved Novo Nordisk i Kalundborg. Branden sendte sort røg ind over byen. Novo Nordisk har i over 50 år haft produktionsfaciliteter i Kalundborg. (Arkivfoto).
Politiet bekræfter, at branden på Novo Nordisk opstod som følge af uheld eller uforsigtighed. Ingen er sigtet

Det var to illegale håndværkere, der var skyld i en større brand på Novo Nordisks byggeri i Kalundborg den 16. maj.

Det skriver mediet MedWatch på baggrund af et referat fra et sikkerhedsmøde fem dage efter ulykken.

- Hvad vi på nuværende tidspunkt ved, er, at de to personer, som udførte ’the hot work’ (påsvejsning af tagpap, red.) ikke havde en arbejdstilladelse til den specifikke arbejdsopgave. Derudover havde de to personer ikke nogen gældende arbejdstilladelse til Danmark, lyder det i referatet ifølge mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for MedWatch, at de to håndværkere har været til afhøring hos politiet, samt at de ikke havde en gyldig arbejdstilladelse.

- Branden opstod oppe på taget som følge af uheld eller noget uforsigtighed i forbindelse med håndværkernes arbejde deroppe. Vi har afhørt dem, men der er ikke indtil videre fundet noget, som vi har sigtet dem for, siger Thomas Kristensen, der er kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til mediet.

Han tilføjer, at politiet har overdraget sagen om håndværkernes manglende arbejdstilladelse til Udlændingestyrelsen.

Derudover understreger Thomas Kristensen over for MedWatch, at politiets efterforskning endnu ikke er afsluttet.

Det samme fastslås i det interne referat fra sikkerhedsmødet, skriver Medwatch.

Dertil skriver mediet på baggrund af referatet, at to repræsentanter fra Novo Nordisk, fire medarbejdere fra hovedentreprenøren NNE og flere af byggerpladsens underleverandører var til stede ved mødet.

Novo Nordisk vil over for MedWatch hverken be- eller afkræfte det hændelsesforløb, der fremgår af det interne referat, som mediet er i besiddelse af.

Ingen personer kom til skade, da branden opstod 16. maj på Novo Nordisks byggeplads.

/ritzau/

  • Novo Nordisk
    Den 16. maj opstod en brand på en byggeplads ved Novo Nordisk i Kalundborg. Branden sendte sort røg ind over byen. Novo Nordisk har i over 50 år haft produktionsfaciliteter i Kalundborg. (Arkivfoto).
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya