Annonce
112

Minister vil stoppe Skats brug af ulovlige oplysninger

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har bedt sin kollega, justitsminister Søren Pape Poulsen (K), om at sætte en stopper for, at politiet videregiver oplysninger, som er indsamlet ulovligt, til Skat. Han ønsker dog ikke at udtale sig om en konkret sag, hvor netop den problemstilling er rejst. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Karsten Lauritzen (V) beder sin ministerkollega om at sikre, at ulovligt indsamlet materiale ikke må bruges.

Skat må holde op med at benytte sig af oplysninger, som politiet har fremskaffet, og som ifølge loven burde have været destrueret for længst.

Det mener skatteminister Karsten Lauritzen (V), som dermed erklærer, at han vil stoppe en praksis, som Skat i dag følger.

Den markante melding kommer, efter at det sidste år kom frem, at Skat i en stor sag mod en udenlandsdansker betjente sig af oplysninger, som Bagmandspolitiet indsamlede og for længst burde have destrueret.

Det var dels telefonaflytninger af samtaler mellem den mistænkte og hans advokat. Disse burde politiet ifølge loven straks have destrueret. Og dels kopi af brevveksling med mandens advokat, som politiet ifølge loven slet ikke må beslaglægge.

På trods af overtrædelserne af retsplejeloven videregav Bagmandspolitiet materialet til Skat.

- Jeg finder det som skatteminister retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, hvis skatteforvaltningen anvender oplysninger, der er indhentet ulovligt, siger Karsten Lauritzen.

- Derfor må man overveje, om reglerne skal laves om. Det er lovligt i dag. Det synes jeg ikke, at det skal være på skatteområdet, siger han.

Bagmandspolitiet har beklaget, at man først efter ni år tilintetgjorde aflytningsmaterialet. Og Rigsadvokaten har på grund af affæren indskærpet reglerne over for politiet over hele landet.

Imidlertid fik Skat materialet og bruger det i en sag, som nu behandles ved Landsskatteretten. Ministeren vil ikke direkte kommentere den konkrete sag, men udtaler sig generelt.

Karsten Lauritzen har henvendt sig "flere gange" til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at få ændret reglerne mere generelt. Tilsyneladende har kollegaen i regeringen endnu ikke reageret.

- Det er dér, man skal beslutte sig for, om reglerne skal laves om eller ej, forklarer Lauritzen.

- Hvis denne sag ender med, at det er lovligt for skatteforvaltningen at bruge den slags oplysninger, vil jeg som skatteminister gøre noget. Om man vil gøre noget generelt, er op til Justitsministeriet, siger han.

Tænketanken Justitia udtalte sig sidste år kritisk om Skats optræden, og Skats borger- og retssikkerhedschef, Margrethe Nørgaard, har sagt, at der er tale om en "meget interessant og principiel problemstilling".

Udenlandsdanskerens advokat, Thomas Frøbert, har oplyst, at der er indsendt en klage til Datatilsynet om forløbet.

Sidste år kom Skat med en generel udtalelse til Ritzau. Hensynet til at opnå "den materielt rigtige afgørelse" betyder, at oplysninger kan bruges, "også selv om politiet efterfølgende skulle have destrueret materialet eller i øvrigt i henhold til retsplejelovens regler var forpligtet til at tilintetgøre materialet", lød det.

Oprindeligt gik Bagmandspolitiet i gang med en efterforskning på grund af en anmeldelse netop fra Skat mod manden, der boede i London.

Der var aflytninger i 2006 og 2007. I 2015 opgav politiet at rejse en straffesag. Men politiet forærede altså materialet, der burde have været destrueret straks, til Skat.

  • Minister beder kollega gribe ind
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har bedt sin kollega, justitsminister Søren Pape Poulsen (K), om at sætte en stopper for, at politiet videregiver oplysninger, som er indsamlet ulovligt, til Skat. Han ønsker dog ikke at udtale sig om en konkret sag, hvor netop den problemstilling er rejst. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

90 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift