Annonce
112

Nu vil fem dømte i Atea-bestikkelsessag frifindes

Østre Landsret har tirsdag taget hul på langvarig retssag om bestikkelse af offentligt ansatte.

Over 28 dage skal Østre Landsret behandle den måske største sag om bestikkelse herhjemme i nyere tid. Tirsdag er ankesagen mod fem mænd i den såkaldte Atea-sag blevet skudt i gang.

- Vi kommer til at lære hinanden godt at kende, siger landsdommer Finn Morten Andersen til advokater og tiltalte ved retsmødets begyndelse med henvisning til sagens maratonagtige præg.

Tidligere chefer i Region Sjælland modtog over flere år betydelige gaver fra it-leverandøren Atea, som havde en konto kaldet 2840, der blev brugt til at smøre virksomhedens kunder med, lyder anklagen.

Over de næste måneder skal Østre Landsret afgøre skæbnen for fem mænd, som har anket de domme, de fik i Retten i Glostrup i fjor.

De fem - to med en fortid i regionen og tre med en fortid hos Atea - vil frifindes eller have mildnet deres straffe.

I byretten lød de på mellem 40 dages betinget og halvandet års ubetinget fængsel. Anklagemyndigheden derimod vil have skærpet straffene.

Sagen drejer sig om dyre restaurantbesøg, rejser - herunder en Formel 1-tur til Dubai formedelst 400.000 kroner - og andre goder, som ansatte i Region Sjælland nød godt af.

Pengene kom fra konto 2840 i Atea. Det var en form for bonuskonto, hvor regionen fik indsat penge i takt med, at den købte it-udstyr hos Atea.

Og der blev købt meget udstyr. Fra 2012 til 2014 blev der omsat for mellem 134 og 181 millioner kroner.

I 2014 blev regionens it sendt i udbud. Det endte med, at selskabet 3Ait i 2015 vandt udbuddet for næsen af Atea. I ledelsen af 3Ait sad tidligere Atea-folk, som havde forvaltet pengene på konto 2840.

Det fik Atea til at gå til regionen og kræve, at udbuddet skulle gå om. Hvis ikke, ville man afsløre eksistensen af konto 2840. Regionen valgte at melde sagen til politiet, og 9. juni 2015 blev 13 personer anholdt.

Seks af dem blev varetægtsfængslet, og det endte i en tiltale mod syv personer og mod selskabet. Sagen blev afgjort i juni i fjor i Retten i Glostrup.

En tidligere salgsdirektør i Atea valgte at acceptere sin dom på otte måneders fængsel, heraf tre måneder ubetinget. Det samme gjorde en tidligere koncern it-chef i regionen - han blev idømt ti måneders fængsel, heraf tre måneder ubetinget.

Atea blev i byretten idømt en bøde på ti millioner kroner. Også den er blevet accepteret. Anklagemyndigheden havde krævet, at bøden skulle lyde på 60 millioner kroner, men anklagemyndigheden har altså også valgt at stille sig tilfreds med den mindre bøde.

Der ventes dom i sagen i slutningen af juni eller begyndelsen af juli.

Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen